Mimbo Jimbo

Lyt&Læs iPhone/iPad

Hvad oplever Mimbo Jimbo og Mumbo Jumbo på deres rejse hen over junglen, hvordan hjælper
de tigerungen, og hvordan slutter en hver eventyrlig dag?

Læs om dette og meget mere, i Jakob Martin Strids børnebog, som kan glæde børn helt fra toårs-alderen.

I iPhone/iPad-udgaven af Mimbo Jimbo bliver teksten læst højt samtidig med, at de små kan bladre i bogens sider og se Jakob Martin Strids flotte illustrationer. Men man kan også vælge at læse teksten selv og se på de flotte billeder eller begge dele: Få bogen læst højt af Martin Brygmann, mens man selv følger med i tekste og ser tegningerne. Man bladrer selv og bestemmer selv tempoet.

Bogen er indlæst af Martin Brygmann.

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jakob Martin Strid

Jakob Martin Strid, f. 1972, er autodidakt tegneserietegner, forfatter og illustrator.

Han debuterede med tegneserien Vi hader alting i 1997 og med de satiriske striber om figuren Strid i Politiken fra 2000 slog han igennem som tegner til voksne. Siden har han udgivet mange ikoniske fortællinger til børn og deres voksne herunder Den utrolige historie om den kæmpestore pære, Da lille Madsens hus blæste væk, Min mormors gebis og bøgerne om Lille Frø og også om den lille blå elefant, Mimbo Jimbo. Den utrolige historie om den kæmpestore pære blev i 2017 til en animationsfilm.

I november 2023 udkom Den fantastiske bus, der på alle måder er en kæmpestor fortælling til børn (og voksne) i alle aldre – om fantasiens, kreativitetens og kunstens forløsende kraft. En bus og et værk, der har været 15 år undervejs.

Gennem årene har Jakob Martin Strid modtaget talrige priser – bl.a. Dan Turèll Prisen, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Orla-prisen, Kulturministeriets Illustratorpris og Kronprinsparrets Kulturpris. I oktober 2024 modtog han som den første dansker Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for hovedværket Den fantastiske bus.

I efteråret 2025 udkommer bøgerne Lille Panda i Verden og Lille Panda møder Lille Tiger.

Foto: Morten Holtum, 2010

Bøger i samme genre