34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Livsrejse med vigtige ophold

Læseprøve
Lytteprøve

LIVSREJSE MED VIGTIGE OPHOLD er en rejse igennem Benny Andersens liv og forfatterskab, skrevet igennem de sidste mere end 50 år.

I veloplagte glimt genoplever Benny Andersen sin barndom og opvækst i Søborg og Vangede, fortæller om de farverige ungdomsår som professionel pianist og debuterende digter og skriver om sine inspirationskilder og sin digteriske praksis igennem sit lange forfatterliv.

Vi hører også om Benny Andersens forhold til børn, til sproget og til ordenes magi, til forfatterkolleger som Søren Kierkegaard, H.C. Andersen og Halfdan Rasmussen, samt til udvalgte fænomener som briller, gyngestole og hulslebne skøjter.

Endelig kommer vi med Benny Andersen på rejse i det fremmede, fra den omflakkende musikers oplevelser i New Yorks Harlem i 1958 over et besøg i Kenya sammen med Povl Dissing i 1990 til de mange personlige indtryk fra Barbados, som blev Benny Andersens og hans afdøde kone Cynthias andet hjem i årene 1979-2001.

»Benny Andersen har i en menneskealder moret og bevæget danskerne. Med Livsrejse med vigtige ophold foreligger en righoldig samling af noget af det ypperste.« – Kristen Bjørnkjær i Information

»Vi er hjemme igen! Sådan føles det også at læse Benny Andersen. Hver gang. Men på den fede måde. Fordi han er så dansk, at han holder af hele verden.« – Liselotte Wiemer i Weekendavisen

  • ISBN9788702272895
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato13.06.2022
PRIS37,50 kr.

Find den hos

  • Din foretrukne streamingtjeneste

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Benny Andersen

Benny Andersen, født 1929 i Vangede, har med sit alsidige virke som forfatter komponist og musiker vundet plads som en af Danmarks mest folkekære kunstnere.

Benny Andersen debuterede i 1960 med digtsamlingen DEN MUSIKALSKE ÅL og har siden forfattet adskillige digtsamlinger, noveller og en enkelt roman. Benny Andersen er især kendt for den sørgmuntre digtsamling SVANTES VISER fra 1972, som han satte musik til sammen med Povl Dissing. Det er også de færrest børn, der er vokset op i løbet af de seneste 40 år, der ikke har stiftet bekendtskab med børnebogsklassikeren SNØVSEN. Benny Andersens værker er solgt i stort mål og ikke mindst vidner de over 130.000 solgte eksemplarer ad SAMLEDE DIGTE 1960-1996 om hans status som Danmarks mest læste digter i nyere tid.

Benny Andersen er gennem årene blevet tildelt en lang række legater og hædersbevisninger, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1975, Modersmål-Prisen i 1985, Holberg-Medaljen 2001 og Blicherprisen 2003.

Fotograf: Klaus Holsting, 2007

Bøger i samme genre