Lavendelhaven

Hent forside

Den Franske Riviera, 1998. Da Emilie de la Martinières’ mor går bort, arver Emilie familiens smukke, men forfaldne chateau i Sydfrankrig. Det går dog hurtigt op for hende, at der er meget, hun ikke ved om sin familie og sit barndomshjem.

Paris, 1943. Den unge Constance Carruthers er involveret i modstandsbevægelsen, og da krigen raser på sit højeste, sendes hun til det besatte Paris som spion. Her havner hun uforvarende i en velstående familie, og før hun ved af det, er hun viklet ind i et kompliceret spil af løgne og bedrag.

Efterhånden som Emilie graver sandheden frem, går det op for hende, at nøglen til familiens mørkeste hemmeligheder muligvis gemmer sig bag slottets tykke mure.

Lavendelhaven er en uforglemmelig og storslået kærlighedsfortælling om hemmeligheder og lidenskab, svigt og tilgivelse af en af verdens mest elskede historiefortællere.

  • Antal sider560
  • Højde221 mm
  • Bredde151 mm
  • Dybde34 mm
  • Vægt553 g
  • FormatPaperback
  • ForfatterLucinda Riley
  • ISBN9788763862455
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato03.06.2021
  • OversætterBirgitte Brix

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lucinda Riley

Lucinda Riley blev født og voksede op i Irland. Efter en tidlig karriere som skuespiller skrev hun sin første bog som 24-årig. Nu er hendes forfatterskab oversat til 40 sprog og er solgt i flere end 50 millioner eksemplarer verden over. Lucinda Riley fik konstateret kræft i 2017 og døde i juni 2021.

Lucinda Riley var især kendt for sin storslåede serie De Syv Søstre, hvor læseren tages med rundt i verden, og hvor kærlighedshistorier er krydret med vigtige begivenheder inden for kunstens verden. Serien, der er inspireret af stjernebilledet Plejaderne og handler om en adopteret søskendeflok, er blevet et verdensfænomen og er ved at blive filmatiseret af et stort tv-selskab.

På Cicero er udkommet: Midnatsrosen (2015), Pigen fra Napoli (2015), Engletræet (2016), De syv søstre (2016), Stormsøsteren (2017), Skyggesøsteren (2017), Perlesøsteren (2018), Kærlighedsbrevet (2018), Månesøsteren (2018), Orkideens hemmelighed (2019, første gang på dansk 2012), Helenas hemmelighed (2019), Pigen på klippen (2019, første gang på dansk 2013), Solsøsteren (2019), Sommerfugleværelset (2020) og Den forsvundne søster (2021), der er den syvende bog i De syv søstre-serien. I 2022 udkom Mord på kostskolen.

I 2023 blev De syv søstre-serien afsluttet med udgivelsen af Atlas - Historien om Pa Salt. På baggrund af Lucinda Rileys noter og på hendes eget ønske blev romanen skrevet færdig af hendes søn, Harry Whittaker. I efteråret 2025 udkommer Den sidste kærlighedssang på dansk.

lucindariley.com

Fotograf: Boris Breuer

Bøger i samme genre