Et pragtværk om Kronborg Slot. Bogen er fortællingen om slottets 600 år – en bygning, der er skabt til at imponere og gennem sin brogede historie har været en manifestation af magt og pragt.

Med hvidgule sandstensmure, himmelstræbende kobberspir i rødbrunt og grønt og teglstensklædte røde bastioner blev det bygget ved indgangen til Østersøen som en respektindgydende hilsen til alle, der kom sejlende på Øresund og skulle vide, at den danske konge beherskede området.

Bogen rummer fortællingen om fæstningen og slottet, om ødelæggelse, krige og genopbygninger, om de mennesker, der har boet, arbejdet, kæmpet og lidt i det gamle slot. Den rigt illustrerede fortælling giver slottets mure og mennesker liv – fra middelalderens tunge borg over renæssanceslottets manifestation af magt og pragt under Frederik 2. og Christian 4. til nutidens fascinerende seværdighed, hvor ikke kun renæssancekonger, men også Holger Danske og Hamlet huserer.

  • Antal sider480
  • Højde278 mm
  • Bredde217 mm
  • Dybde44 mm
  • Vægt2092 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702257267
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.05.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Poul Grinder-Hansen

Poul Grinder-Hansen, f. 1956, er historiker, museumsinspektør og senioforsker ved Nationalmuseet. Han har forsket, tilrettelagt udstillinger, holdt foredrag og udgivet bøger om dansk historie igennem mange år, bl.a. Søren Abildgaard. Fortiden på tegnebrættet (2010), Tycho Brahes verden (2006), Danmarks Middelalder & Renæssance (2002), Nordens gyldne billeder fra ældre middelalder (1999) og Kronborg (2018).

Foto: Wikimedia Commons, 2013

Bøger i samme genre