Kardemomme & kornblomster

Hent forside

Det er sommer igen i Aalbæk. Efter et forlist ægteskab har Vinnie travlt med at få etableret sit nye liv med to teenagere på deleordning. Al sjæl og energi bliver kastet ind i rollen som marketingchef i Det Gamle Mejeri i Aalbæk. Midt i alt det praktiske fantaserer hun om den overlækre, uopnåelige nabo, som har åbnet gastropubben ved siden af mejeriet. Han er mørk, lidt mystisk, men mest af alt sjov og meget charmerende. Hele sidste sommer flirtede de platonisk, men det var alt.
 
Henrik har trukket sig lidt tilbage fra et liv i overhalingsbanen med fester på de københavnske klubber, han ejer. Han har slået sig ned i hyggelige Aalbæk, hvor han har åbnet en gastropub. Det langsommere liv i Nordjylland tiltaler ham, og hvis han er heldig, kan han måske endelig finde kærligheden. Dog har han ikke planlagt, at det skal være Vinnie, nyligt fraskilt og først ved at finde sig selv igen.
 
Kardemomme & kornblomster er en fortælling om ustyrlige følelser, venskab og hjertets utroligt dårlige timing. Bogen er anden og fritstående bog i L. Shermans Toppen af Danmark-serie, som begyndte med Kærlighed og bølgeskvulp. 

  • ForfatterL. Sherman
  • ISBN9788702377408
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.06.2022

VEJL. PRIS

85,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

L. Sherman

L. Sherman er et pseudonym for Ulrika Louisa Bjerregaard. Hun debuterede som skønlitterær forfatter i 2018 og står bl.a. bag de romantiske serier Fortabt i Aarhus og Forført i Aarhus. Sidenhen har hun skrevet adskillige romance-, fantasy- og børnebøger, hvoraf mange er solgt til udgivelse i udlandet.

L. Sherman har en bachelor i spansk og en kandidat i fransk. I dag bor hun i Aarhus med sin mand og deres to døtre. Siden sin debut har hun været en toneangivende stemme på den danske romance-scene, hvor hun udbreder genrens feministiske og samfundsaktuelle potentiale.

Privatfoto, 2022

Bøger i samme genre