Hent forside

Hvordan ser det ud indefra, når et menneskes psyke smuldrer?

Dette svære spørgsmål forsøger romanen Ingen at besvare. Jegfortælleren Elisabeth er en helt almindelig, velfungerende kvinde, som arbejder som fotograf og har udstillinger rundt om i verden. Men hun har været indlagt på en psykiatrisk afdeling tre gange i løbet af ni år. Det stempler hende som psykisk syg, synes hun. Hun lever ellers et fint liv og har et udmærket forhold til sin store datter, sin eksmand og sin kæreste, som er journalist. En dag er kæresten forsvundet. Det er sket før, og Elisabeth er ikke nervøs. Men det er politiet. Uroen smitter Elisabeth, og hendes virkelighedsopfattelse begynder at smuldre. Har naboen virkelig begravet deres hund i hendes have, fordi de tror, hun har dræbt den? Er der virkelig sket en ulykke med hendes datter, fordi hun drømmer det? Elisabeth beslutter at tage væk og være alene i sommerhuset, som hun altid har drømt om. Hun tror, at ensomheden kan kurere hendes tanker.

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen, født 1971, er cand.mag. i litteraturvidenskab. Hun debuterede som forfatter i 1998 med digtsamlingen VANDRING INDEN OPHØR. Siden har hun udgivet flere digtsamlinger og romaner - herunder især de to meget populære bøger om den tyske nonne, læge og komponist Hildegard af Bingen. HILDEGARD I og HILDEGARD II udkom i henholdsvis 2009 og 2010. Anne Lise Marstrand-Jørgensen modtog i 2009 Weekendavisens Litteraturpris for HILDEGARD.

Efterfølgende har Anne Lise Marstrand-Jørgensen skrevet HVAD MAN IKKE VED fra 2012 om en familie i opløsning samt den selvstændige romanfortsættelse HVIS SANDHEDEN SKAL FREM fra 2013. I 2015 udkom romanen DRONNINGEN AF SABA & KONG SALOMON, og i 2017 var hun aktuel med romanen SORGENS GRUNDSTOF. MARGRETE 1 (2020) var en stor roman om og et psykologisk portræt af Margrete I (1353-1412), og SANGE OM STILHED OG HJEM (2022) var en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder. I 2023 stod hun bag teksterne til bogen TOVE DITLEVSEN I BILLEDER.

I 2024 udkom den anmelderroste roman RÆVEÅR - en kollektivroman om kvinder i 1700-tallet, der lever et stilfærdigt, dramatisk liv på Læsø, hvor man kun kan overleve ved at holde sammen. For RÆVEÅR modtog Anne Lise Marstrand-Jørgensen i oktober 2025 Jyllands-Postens Skønlitterære Pris 2025.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie 2022

Bøger i samme genre