Happy Happy

Hent forside

Happy happy er en roman om 13årige Ubbe, der ved et tilfælde får et megadyrt golfsæt foræret og ikke tør fortælle om det til sin far. Det bliver starten på en rejse frem og tilbage mellem Vestvejen og kvarteret med ”de rige svin”. Ubbe må balancere mellem løgne, fordomme og tegn fra både horoskoper og mønsterbrydere. Mette Vedsø skriver hjertevarmt og humoristisk om klasseforskelle og om at være bange for at såre andre, turde stå ved sig selv og sige fra over for de mennesker, der betyder allermest.

 

  • Antal sider160
  • ForfatterMette Vedsø
  • ISBN9788702340402
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato07.01.2022

VEJL. PRIS

85,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Mette Vedsø

Mette Vedsø (f. 1968) er cand. scient. i kemi og bioteknologi og uddannet på forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har siden 2010 udgivet en lang række anmelderroste billed-, børne- og ungdomsbøger. Mette Vedsøs forfatterskab har et særligt blik for det rørende, det poetiske og det underfundige.

Hun modtog Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger i 2018 og var samme år også nomineret til Nordisk Råds Børne og Ungdomslitteraturpris. I 2019 modtog hun Skriverprisen for sine letlæste bøger om drengen Kaj. I 2022 fik Mette Vedsø PLCF-prisen for sit forfatterskab og i 2023 modtog hun Orla-prisen for Happy happy. Mette Vedsø modtog Gentofte Kommunes Kulturpris i 2024 for sit forfatterskab, og sammen med illustrator Sofie Louise Dam modtog hun Politikens Litteraturpris 2024 for Team Vildmark samt Ping-prisen. For sit forfatterskab har Mette Vedsø i august 2025 modtaget Søren Gyldendal Prisen 2025 for børne- og ungdomslitteratur.

Mette Vedsø er senest udkommet med den anmelderroste roman Banan (2023), billedbogen Lytte og de skøre ører (2024), Team Vildmark (2024) og de to første bøger i Bluebellserien: Et mystisk lys i Bluebell og Et hemmeligt sted i Bluebell (2025). Tredje bog i serien, Et liv i skjul i Bluebell, udkommer efteråret 2025.

For yderligere information om Mette Vedsø, besøg hendes hjemmeside her: mettevedsoe.dk

Fotograf: Lærke Posselt, 2018

Bøger i samme genre