Før de bliver hængt

Hent forside

Hvordan forsvarer man en by, der er omringet af fjender og undermineret af forrædere, når man på ingen måde ikke kan stole på sine forbundsfæller, og når ens forgænger er forsvundet sporløst? Det er nok til at give en torturbøddel lyst til at løbe skrigende bort – hvis han så i øvrigt bare kunne gå uden en stok – og inkvisitor Glokta har brug for at få svar på nogle spørgsmål, før den gurkiske hær kommer og banker på byens porte.

Nordboere er gået over grænsen til Angland og har spredt død og ødelæggelse overalt i det iskolde land. Kronprins Ladisla er opsat på at drive dem tilbage og vinde udødelig hæder. Der er kun ét problem: Han har kommandoen over den hærstyrke, der har den dårligste udrustning, den dårligste træning og den dårligste ledelse i verden.

Og Bayaz, troldmanden, står i spidsen for en gruppe af dristige eventyrere på en mission, der fører dem gennem fortidens ruiner. Den mest hadede kvinde i Syden, den mest frygtede mand i Nord og den mest egoistiske dreng i Unionen er besynderlige rejsefæller, men også – hvis de ikke hadede hinanden så meget – potentielt dødbringende.

Gamle hemmeligheder bliver afsløret. Blodige slag bliver udkæmpet.Bitre fjender bliver tilgivet – men ikke før de bliver hængt.
 

  • ForfatterJoe Abercrombie
  • ISBN9788702184549
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.04.2016
  • OversætterPoul Bratbjerg Hansen

VEJL. PRIS

85,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Joe Abercrombie

Joe Abercrombie, britisk fantasyforfatter født i 1974. Hans debut var i 2006 med STÅLETS VILJE, der også er første bind i DEN FØRSTE LOV-trilogien. STÅLETS VILJE udkom i Danmark i oktober 2014. Det andet bind i trilogien, FØR DE BLIVER HÆNGT, blev udgivet på dansk i april 2016. Sidste og afsluttende bind, LAST ARGUMENT OF KINGS, følger i dansk udgave i 2017.

Hans bøger er oversat til 26 forskellige sprog og er bestsellere både i England og USA. Han har efterfølgende skrevet tre selvstændige romaner, som foregår i samme univers som trilogien og med flere af bipersonerne herfra i større roller: BEST SERVED COLD fra 2009, THE HEROES fra 2011, RED COUNTRY fra 2012 og senest HALF A KING fra 2014.

Fotograf: Lou Abercrombie, 2014

Bøger i samme genre