34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Nyhed

Et år med Britta Nielsen

Læseprøve
Lytteprøve

Den betroede medarbejder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, overførte gennem 25 år mere end 120 mio. kr. til sig selv af de satspuljemidler, der er afsat til samfundets mest udsatte borgere. Hun var vellidt og hjælpsom, så ingen kolleger eller chefer anede uråd. Og pengene, hun stjal, var der ingen, som savnede.

Britta Nielsen bliver fængslet, anklaget og senere dømt. Men allerede fra svindlen opdages, lægger såvel ministeren, som medierne og menige danskere pres på for at få placeret et ansvar: ”Hvem har gjort det muligt, at en medarbejder bare kan stikke statens penge i lommen?” ”Den ansvarlige skal straffes.” Dette pres forplanter sig blandt de involverede embedsmænd. Hverdagen bliver til alles kamp mod alle. Ingen ved, hvem der er ven eller fjende. Embedsmænd, der er kendt for dyder som sandhed, ansvarlighed, samarbejde, faglighed og ærlighed, får pludselig får en helt anden adfærd, af skræk for at få ansvaret for sagen.

Emil Herskind var afdelingschef i Socialministeriet og fik ansvaret for at håndtere sagen. Det var ham, der skulle afdække sagens omfang og få socialministeren helskindet gennem forløbet. Til at hjælpe sig havde han konsulent og selv tidligere embedsmand Arne Hauge Jensen. De to giver i denne bog et unikt indblik i sagsforløbet; fra den første mistanke om fusk opstår, til de opdager svindlens enorme omfang, og til de efter et år kan konstatere, at sagen er opklaret, og at ingen andre end Britta Nielsen kunne anklages for svindlen.

De to forfattere bringer os helt ind i embedsmandssystemets centrum og viser, hvad der sker, når det rammes af en møgsag.

  • Antal sider176
  • Højde220 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt279 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702330328
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.05.2022
PRIS224,95 kr.