Eremitkrebsene, spb

Hent forside

Eremitkrebsene er andet bind i serien om familien på Neshov. Torunn Neshov er syvogtredive år gammel. Hun møder for første gang sine slægtninge, da hendes farmor dør.

Hendes far, Tor, som hun aldrig har haft noget forhold til, bor på slægtsgården uden for Trondheim. Farbroren Margido er bedemand i byen og ved at blive slidt op af gudstvivl og en ekstremt pågående enke, og i København bor den tredje bror, Erlend, der stak af som ung og sprang ud som bøsse. Da Tor brækker benet, forlader Torunn det liv, som hun har bygget op i Oslo, for at hjælpe sin far med at passe gården. Hun er pludselig blevet arving til en gård, som hun aldrig har skænket en tanke. Men det er en gård i forfald, og hvor stærke er båndene mellem disse mennesker, som knap nok kender hinanden?

Pressen skriver:
”Ragde i topform ... en ren opvisning i flot og vital skrivekunst ... Man kan næsten ikke holde ud at vente på bind tre af dette storværk.” - Aftenposten

”En fabelagtig god beskrivelse af et liv som langsomt forsvinder.” - Litteratursiden.dk
 

  • Antal sider288
  • Højde221 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde23 mm
  • Vægt369 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterAnne B. Ragde
  • ISBN9788763840996
  • Udgave6
  • Udgivelsesdato02.09.2015
  • OversætterNiels LyngsøKaren Fastrup

VEJL. PRIS

169,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne B. Ragde

Anne B. Ragde blev født i 1957 i Odda på Bergen-kanten. Hun er uddannet lingvist fra universitetet i Trondheim, hvor hun også har undervist i massekommunikation, og hun har arbejdet som tekstforfatter på et reklamebureau.

Anne B. Ragde er mor til en søn og har været gift tre gange. Hun debuterede i 1986 som forfatter med børnebogen Hallo! Her er Jo. Siden har hun skrevet en lang række bøger for børn og unge – blandt andet en biografi om Sigrid Undset, som hun fik Brageprisen for. Hendes første roman for voksne En tiger for en engel, blev i 2011 udgivet på dansk i en opdateret udgave.

Ragde har et bredt forfatterskab bag sig og udgiver bøger over et bredt spekter. Hun har skrevet romaner, noveller, digte, krimier og flere bøger med stærkt erotisk anslag. Med romanerne Berlinerpoplerne (2004), Eremitkrebsene (2005) og Ligge i grønne enge (2007) har hun slået alle salgsrekorder i Norge. Nærmere bestemt har hun solgt over en million eksemplarer af serien, hvilket er en rekord i hjemlandet. Eremitkrebsene blev belønnet med Norges fornemmeste pris, Bokhandlerprisen.

Trilogien om familien Neshov fra Trondheim er blevet en dundrende succes i Norden, naturligvis, men også i en række andre lande - og ikke mindst i Frankrig er serien, der er tv-filmatiseret, meget populær. Og nu fortsættes serien med Altid tilgivelse.

Arseniktårnet fra 2009 er baseret på Anne B. Ragdes danske mors dramatiske familiehistorie og giver sammen med En tiger for en engel og Jeg har et tæppe i tusind farver indblik Anne B.Ragdes egen livshistorie. ”Der findes ingen normale familier,” siger Ragde, ”og jeg tror aldrig, at jeg bliver færdig med at skrive om familien. Jeg tager ingen hensyn – man må gøre sig fri af, hvad familien måtte mene, ellers skal man ikke skrive. Selv har hun været under politibeskyttelse efter at have skrevet om sex og familieintriger.

Anne B. Ragde har skrevet flere fortsættelser og afsluttede først endeligt serien om familien Neshov fra Trondheim med datteren (2019).

Foto: Lasse Berre, 2016

Bøger i samme genre