Enkekejserinden - luksusudgave

Cixi, konkubinen, der banede vejen for det moderne Kina

Hent forside

Beretningen om enkekejserinde Cixi, der regerede i Kina i mere end 50 år, er et stykke ukendt kinahistorie og et fascinerende portræt af en af verdenshistoriens mest magtfulde kvinder. Jung Chang, der blev verdensberømt på at fortælle sin mormors, sin mors og sin egen historie i bogen De vilde svaner, retter spottet mod endnu en dramatisk kvindeskæbne og giver samtidig et unikt indblik i Kinas historie i perioden op til kejserdømmets opløsning i 1908.

Cixi blev født i 1835 som en ganske almindelig landbypige. Som tolvårig blev hun udvalgt som konkurbine hos kejser Xianfeng og fødte hans eneste mandlige arving. Da kejserens døde i 1861, arvede Cixis femårige søn, Tongzhi, tronen, og Cixi regerede på sønnens vegne. Da Tongzhi døde nogle få år senere, adopterede Cixi en nevø og fik ham indsat som ny kejser. Hermed kunne hun kunne fortsætte sit styre helt indtil til sin død i 1908.

Fra sin position på én af verdens mest magtfulde troner konfronterede Cixi den kinesiske kultur med vestlige politiske ideer og teknologi og fik bl.a. etableret jernbane, industri, elektricitet og telegrafi. Hun regerede i en urolig periode af Kinas historie med både hjemlige opstande og udenlandske invasioner. Siddende bag det silkeforhæng, der skulle adskille hende fra embedsværkets mænd, lykkedes det Cixi at overvinde århundreders gamle traditioner og formaliteter og bane vejen for en modernisering af Kina.

I Enkekejserinden fortæller Jung Chang om Cixis skånselsløse kamp mod rivaler, om hendes umættelige iver efter at lære, om tilliden til de vestilige rådgivere og ønsket om at bevare det ophøjede ved Kinas forhistorie. Jung Chang har haft adgang til hidtil utilgængeligt kildemateriale, og bogen bygger på historiske dokumenter fra det kejserlige arkiv i form af korrespondancer, dagbøger og øjenvidneberetninger.

Pressen skriver:

»En fantastisk fortælling.«
****** - Jyllands Posten

»Det er en imponerende kvindeskikkelse, en vanvittigt spændende historie og ikke mindst en fantastisk roman.«
****** - Femina

»Bogen leverer en enestående og detaljeret indsigt i en del af Kinas historie, som kun er kendt af få i vor del af verden.«
**** - Politiken

»Jung Chang har ikke bare blik for at iscenesætte, så man ser de ultrasmukke omgivelser for sig, hun har også været nede at grave i hidtil ukendte arkiver, og det er imponerende, hvad hun har fundet af dagbøger, lister, breve og fotos fra samtiden; du føler, at du hele tiden er en flue på væggen.«
**** - Elle

»En smuk og tragisk skæbnefortælling og et gribende indblik i en del af Kinas historie.«
- Søndag

  • Antal sider544
  • Højde227 mm
  • Bredde152 mm
  • Dybde39 mm
  • Vægt800 g
  • FormatHardback
  • ForfatterJung Chang
  • ISBN9788763838573
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato15.10.2015
  • OversætterMichael Krefeld

VEJL. PRIS

169,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jung Chang

Jung Chang er født i Yibin, Sichuan-provinsen, Kina, i 1952.

Efter kulturrevolutionen studerede hun engelsk ved Sichuan Universitet, og i 1978 rejste hun til England for at læse videre. I 1982 tog hun en ph.d. i Lingvistik ved York Universitet og blev den første fra det kommunistiske Kina, der fik en doktorgrad fra et engelsk universitet. Jung Changs prisbelønnede selvbiografi Vilde svaner udkom i 1991 med over 13 millioner eksemplarer solgt i hele verden, men ikke i Folkerepublikken Kina, hvor den er forbudt. I efteråret 2025 udkommer den længe ventede opfølger, Flyv, vilde svaner på dansk.

Sammen med sin mand, den britiske sovjethistoriker Jon Halliday, skrev hun i 2005 en stor biografi om Mao Zedong, Mao: Den ukendte historie.

Privatfoto, 2025

Bøger i samme genre