En personlig sag

Læseprøve
Lytteprøve

Kriminalkommissær Alan Banks havde nær mistet livet, da en påsat brand raserede hans hjem. Nu er han ved at komme til hægterne, men et foruroligende opkald fra hans bror, Roy, efterladt på Banks' telefonsvarer, gør det umuligt at holde orlov fra politiarbejdet. Alan Banks tager til London, men Roy er forsvundet. Hans hjem er ulåst og computerudstyr er fjernet. Alan Banks tøver med at kontakte politiet, han har mistanke om, at Roys forretningsforbindelser ikke tåler dagens lys. Samtidig bliver vicekriminalkommissær Annie Cabbot, Alan Banks' kollega og tidligere kæreste, sat på en mordsag. En ung kvinde er fundet myrdet i sin bil på en motorvej. Bilen er tilsyneladende blevet tvunget ud i nødsporet og kvinden er myrdet på klos hold. Intet afslører kvindens identitet, men i baglommen har hun en krøllet seddel med en hastigt nedskrevet adresse. Adressen er Alan Banks'. Det er en personlig sag. 

En personlig sag er sjette bog fra Peter Robinson om den midaldrende og desillusioneret kriminalkommissær Alan Banks og hans team – en højspændt pageturner, umulig at lægge fra sig.

 

  • ISBN9788702330137
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.08.2021
  • OversætterPoul Bratbjerg Hansen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Peter Robinson

Peter Robinson (f. 1950) er fra Yorkshire, England, hvor også hans Alan Banks-krimier udspiller sig.

Peter Robinson har opnået international anerkendelse og uhyre popularitet med serien om kriminalkommisær Banks. Bøgerne er oversat til 16 sprog og har modtaget et væld af priser, bl.a. Det Danske Krimiakademis Palle Rosenkrantz-pris. På dansk er blandt andre udkommet Djævelens ven (2009), En personlig sag (2010) og Mørkespil (2011).

Bøger i samme genre