En iblandt os

Det er lørdag morgen den 25. juli 2009. Der er EU-topmøde i den svenske by Åre, og Europas øjne er rettet mod det kendte skisportssted. Men så sker det, som ikke må ske. En mand findes død på et hotelværelse, skudt på klos hold. Kriminalkommissær Marita Lander fra politiet i Jämtland får ansvaret for efterforskningen.

Umiddelbart efter indløber en bombetrussel mod den store skilift, strømmen bliver afbrudt, og 20 mennesker er fanget i en kabine højt over jorden, heriblandt den italienske delegeredes 22-årige datter.
Marita Lander og indsatsleder Christian Ståhl må samarbejde i et kapløb med tiden for at redde turisterne. Da den nationale taskforce ikke kan nå hurtigt nok frem, får de hjælp fra en anden kant. Men kan de stole på den? 

Marita og Christian indleder en intens jagt over de store bjerge, gennem mørke skove og i Jämtlands små samfund. Snart dukker en organisation op, som er parat til at gøre alt for at få magt – og hævn.

EN IBLANDT OS er første krimi i serien om den erfarne kriminalkommissær Marita Lander og den unge, ambitiøse indsatsleder Christian Ståhl.

  • Antal sider368
  • FormatHæftet
  • ForfatterLinda Staaf
  • ISBN9788702420166
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.06.2024
  • OversætterSune Østergaard for Nuanxed
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonKaren Strandbygaard
  • E-mailKST@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5692
  • PressefotosLinda Staaf

VEJL. PRIS

149,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Linda Staaf

Svenske Linda Staaf er chef for Europol i Sverige og jurist, og hun arbejder stadig i politiet ved siden af sit forfatterarbejde. Hendes serie om kriminalkommissær Marita Lander fra politiet i Jämtland og den unge, ambitiøse indsatsleder Christian Ståhl, har allerede fundet mange læsere i hele verden.

Bøger i samme genre