Udkommer d. 24/6

Døden fanger

Da advokat Mikael Andersen kommer hjem fra en rejse og finder en ung mand – kun iført pels – død i ægtesengen, mistænker han straks, at det må være hans kones elsker. Men psykiater Nina Berle er tilsyneladende lige så overrasket som sin mand.
Til gengæld er Ninas bror Jakob Berle, der er landets landbrugsminister, blevet set i sin søsters hus samme dag, som liget blev fundet. 

Politiinspektør Wilma Lind og hendes efterforskningsteam har et problem. Selv om spor på gerningsstedet peger på Jakob Berle, må de ikke efterforske et medlem af regeringen.
Og hvordan skal Wilma kunne holde sin søn Birk væk fra efterforskningen, når så mange af sporene peger på pelsindustrien, og Birk er glødende dyrerettighedsaktivist?

DØDEN FANGER er fjerde bind i krimiserien om politiinspektør Wilma Lind fra Oslo politi, der kæmper med både uhyggelige mordsager og genstridige overordnede.
 

  • Antal sider320
  • FormatHæftet
  • ForfatterHanne Kristin Rohde
  • ISBN9788702430004
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato24.06.2025
  • OversætterNaja Riegels
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonKaren Strandbygaard
  • E-mailKST@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5692
  • PressefotosHanne Kristin Rohde

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Hanne Kristin Rohde

Hanne Kristin Rohde, f. 1962, er norsk forfatter og uddannet jurist. I 25 år arbejdede hun ved det norske politi, først som politiadvokat og senere i 20 år som leder – herunder som politiinspektør og leder af sektionen for volds- og seksualforbrydelse i Oslo Politidistrikt. Hun debuterede som forfatter i 2014 med den prisnominerede krimi Mørke hjerter, der samme år blev en af de bedst sælgende krimier i Norge. Siden 2014 har hun været fuldtidsforfatter og har udgivet adskillige krimier. Hendes krimiserie om Wilma Lind var i 2023 solgt i over 300.000 eksemplarer i Norge.

Mørke hjerter og Bare et barn - hhv den første og anden bog i Hanne Kristin Rohdes krimiserie om Wilma Lind, der er ansat ved politiet i Oslo, og som kæmper med både opklaringen af uhyggelige mordsager og genstridige overordnede - udkommer på dansk i februar 2025.

Foto: Morten Bendiksen, 2024

Bøger i samme genre