Den skønneste chokoladebutik i Paris

I denne charmerende roman rejser Anna fra England til Paris for at arbejde i en lille lokal chokoladebutik og bliver både klogere på sit håndværk og på sig selv.

Da Anna Trent kommer ud for en ulykke på den chokoladefabrik i det nordlige England, hun arbejder på, står hun over for en længere hospitalsindlæggelse, som efterlader hende rask, men arbejdsløs og en lille smule fortabt. Heldigvis vil tilfældighederne, at Anna støder på sin gamle fransklærer Claire, og hun giver Anna et tilbud, hun ikke kan sige nej til.

Snart befinder hun sig i Paris, i gang med at fremstille den fineste håndlavede chokolade for sin nye chef, Thierry. Mens Paris’ gader myldrer af liv, mikser, pisker og tempererer Anna på livet løs fra tidlig morgen til sen aften i en lille chokoladebutik.

Langsomt går det op for Anna, at selvom hun er kommet sig fysisk, er der stadig sår, der skal heles, og med en lille smule held og en stor portion tålmodighed finder hun sig til rette i Paris og lærer mere om sig selv, end hun nogensinde havde forestillet sig.

Pressen skriver:

»… en ganske særlig dejlig form for hverdagseskapisme …«
**** – Femina

»Chokolade for romantikere …«
***** – Søndag

**** – Familie Journal  

»Hvis du trænger til lidt pariserstemning er denne bog helt rigtig.«
Alt for damerne

»Forfatteren Jenny Colgan har skrevet mange bøger efterhånden, og denne er lige så fantastisk som alle de andre …«
Ugeavisen Tønder 

  • Antal sider416
  • Højde205 mm
  • Bredde136 mm
  • Dybde35 mm
  • Vægt473 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788763865401
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato04-06-2020
  • OversætterMarie Kopp
PRIS129,95 kr.

Køb hos

Om forfatteren

Jenny Colgan

Jenny Colgan (f. 1972) er født i Skotland, hvor hun har studeret på Edinburgh University. Hun har tidligere boet i både England, Holland, USA og Frankrig, men bor nu lidt nord for Edinburgh med sin mand og tre børn. Colgan er en bestsellerforfatter i blandt andet England og i Sverige, hvor hendes bøger er solgt i mere end 700.000 eksemplarer.

I sine romaner forener hun romantik med humor og hjertevarme. Hun vandt i 2013 prisen Romantic Novel of the Year for Rosie Hopkins’ søde drømme, der er en hyldest til hendes barndoms slikbutikker. I 2018 vandt hun Romantic Comedy Novel of the Year for Velkommen til Floras sommerkøkken, hvor Flora MacKenzie forlader sit hektiske liv i London og slår sig ned på den lille, vindblæste ø Mure nord for Skotland.

Senest er kommet Jul på den lille skotske ø (2020), hvor julen står for døren på den kolde, forblæste og helt vidunderlige ø Mure.

På Cicero er udkommet: Det lille bageri på strandpromenaden (2016), Sommer i det lille bageri på strandpromenaden (2019), Jul i det lille bageri på strandpromenaden (2019), Rosie Hopkins' søde drømme (2017), Rosie Hopkins' søde jul (2018), miniromanen En meget fjern kyst (2017), Velkommen til Floras sommerkøkken (2018), Den lille butik med de lykkelige slutninger (2018), Den skønneste chokoladebutik i Paris (2019) og Den lille cafe ved den endeløse strand (2020).

jennycolgan.com

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori