Blekingegadebanden 2

Den hårde kerne

Hent forside

Blekingegadebanden fortsætter op gennem firserne med en stribe danmarkshistorisk store røverier som julekuppet i Daells Varehus og rullestolsrøveriet i Herlev. I samme periode overvåges gruppens medlemmer af efterretningstjenesten. Men hvorfor bliver de aldrig afsløret?

I 1983 er kriminalpolitiet tæt på at opklare gruppens røveri mod en pengetransport i Lyngby. Men i al diskretion bliver efterforskningen stoppet fra højeste sted i Justitsministeriet.

I de følgende år planlægger bandens hårde kerne at kidnappe en svensk milliardærsøn for at skaffe 300 millioner til palæstinenserne, mens de samtidig registrerer og overvåger Israel-støtter og topfolk i dansk erhvervsliv.

Andet bind af Peter Øvigs dokumentariske beretning kulminerer med historien om den et år lange planlægning af bandens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades Postkontor i København i 1988. Røveriet følges minut for minut, til en ung politibetjent bliver ramt i hovedet af en vildsvinekugle fra et oversavet jagtgevær.

Indlæst af Torben Thune.
 

VEJL. PRIS

85,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Peter Øvig Knudsen

Peter Øvig Knudsen, f. 1961, er journalist og forfatter. Han har udgivet adskillige dokumentariske bøger om nyere danmarkshistorie og har været særligt optaget af at skildre frihedskampe og oprørsbevægelser i bøgerne Efter drabet (2001), Birkedal (2004), Blekingegadebanden (2007) og Hippie (1: 2011 og 2: 2012).

2014 var han aktuel med Nakkeskuddet, hvori han skrev om udfordringerne ved at beskrive virkeligheden, og i 2016 udkom BZ – Du har ikke en chance – Tag den!, hvor nye og ikke hidtil hørte stemmer fortalte om BZ-bevægelsens historie.

I henholdsvis 2019 og 2021 var Peter Øvig aktuel med de to meget personlige bøger Min mor var besat - Da jeg mødte depressionens dæmon og den selvstændige fortsættelse Jeg er hvad jeg husker - Efter elektrochokket: Mellem mirakler og mareridt. Om hans mors depressioner, hans egen indlæggelse på en lukket, psykiatrisk afdeling og den efterfølgende helbredelse fra en svær psykotisk depression bl.a. ved hjælp af elektrochok.

I september 2023 udkom Peter Øvig med bogen Dem der ikke tier - Når ofre bliver til helte: Seksuelle overgreb på danske børnehjem.

19. september 2025 var han aktuel med Øvigs lille bog om pot.

Peter Øvig Knudsen har modtaget flere priser. F.eks. blev han for Blekingegadebanden tildelt Cavlingprisen, Montanas Litteraturpris, Læsernes Bogpris, Den Berlingske Journalistpris samt prisen for Årets Historiske Bog.

www.oevig.dk

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2023

Bøger i samme genre