Bellmans guitar

Læseprøve
Lytteprøve

Bellmans guitar foregår 1950’ernes København og er en kærlig skildring af tre generationers hverdag i en arbejderfamilie. Karin, som er alene med sine to drenge, er en flittig gæst på byens jazzklubber – eller det er i hvert fald, hvad hun fortæller sin mor. Hun er en kvinde, der vil mærke stærke mandearme omkring sig, men må udfolde sit erotiske liv i hemmelighed.

Drengene, den otteårige Jack og hans storebror Thorvald på seksten, passer på hinanden, når mor er ude. Men Thorvald, der selv begynder at udforske kærligheden, har for længst gennemskuet, at moderens byture ikke handler om jazz.

Gennem de humoristiske og varme skildringer af familiens liv bliver en alvorlig begivenhed i fortiden efterhånden afsløret. Nedenunder de tætte relationer bærer Karin og hendes forældre nemlig på en sorg, som ingen taler om.

Pressen skriver:

»Med ”Bellmans guitar” skriver Thomsen sig op blandt de store, samtidige nordiske mestre, fra norske Kjærstad til svenske Niemi og islandske Helgason. En skøn, skøn bog, som varmt kan anbefales.«
***** -  Elle

»Det er et fint nuanceret billede af 50erne, bogen viser. Stilfærdigt og stemningsfuldt, lunt og alvorligt dementerer den, at tiden var lutter fordom og bornerthed. Menneskene var dengang -som til alle tider -forskellige, måske endda endnu mere, end vi er i dag.«
***** -  Midtjyllands Avis 

»…en bevægende og vellykket roman «
**** - Fyns Stiftstidende 

 

  • Antal sider208
  • Højde222 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt320 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763831604
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato07.02.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Thorstein Thomsen

Thorstein Thomsen (f. 1950) er vokset op i ’Sportshuset’ på Christian X’s Alle 102 i Lyngby, hvor mange af hans bøger også foregår. Han boede lige ved siden af forfatteren Soya og har senere tænkt på, om det har haft betydning for, at han selv blev forfatter.

Forældrene blev skilt, da han var tre år, og hans mor blev efterfølgende gift med Ricard, som han har skrevet om i romanen Bare vi har hinanden (2001), der er første del af hans Lyngby-trilogi, og som han tog hul på allerede som niårig.

Thorstein Thomsen søgte derpå ind på Københavns Universitet, men brugte reelt sin tid på at spille rockmusik. Det tog ham tolv år at blive færdig som cand.mag. – til gengæld har han aldrig brugt uddannelsen til noget, da han meget hellere ville skrive bøger og lave musik.

Han debuterede med en samling fortællinger til børn, Fy for den lede (1976), og lagde i midtfirserne rockmusikken på hylden for at hellige sig litteraturen – primært børnelitteraturen, men i det nye årtusind har han viet det meste af sin tid på at skrive romaner til voksne.

Af væsentlige børnebøger kan nævnes Fortællinger om Frede (1981), Da Lotte blev usynlig (1982) – som de fleste nok også kender fra DR’s filmatisering – og Nørdernes forvandling (2001). Og hans voksenbøger Lyngby-trilogien (2001-2003), Den der hvisker lyver (2006) og Sne på hendes ansigt (2008).

Hans forfatterskab har rundet de 90 bøger, og for dem har han modtaget adskillige priser.

Fotograf: Morten Holtum, 2013

Bøger i samme genre