Begyndelser til enden

En cafefortælling

Hent forside

Begyndelser til enden er fortællingen om den blomstrende café ”Tom” i Københavns indre by, og om de mennesker, der møder hinanden her: Martyna bag baren, gamle hr. Knudsen, skuespillerinden Sonja, Jake fra London, Smeden og Søren i slyngelhjørnet. Fortællingens ældre jegfortæller iagttager glade mennesker, sørgmodige mennesker, fortvivlede og desperate mennesker på ”Tom”, og han fortæller om sit eget liv i den lejlighed, hvor han bor, og hvor han en sen aften kommer hjem og til sin overraskelse finder en havfrue siddende i et vindue ud til gården.

Begyndelser til enden er både en humoristisk og vemodig fortælling om menneskeskæbner, om lykkeligt fællesskab og svære opbrud, alt sammen koncentreret om en café i København.

  • Antal sider200
  • Højde187 mm
  • Bredde130 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt232 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterNiels Barfoed
  • ISBN9788702266030
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato30.05.2018
  • OmslagsgrafikerMia Stensgaard

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Niels Barfoed

NIELS BARFOED, f. 1931, dr.phil., journalist og forfatter. Han har skrevet portrætter af Don Juan (disputats 1978), af kommunisten Peter P. Rohde, I unåde (2001), af faldskærmschefen og frihedskæmperen Ole Lippmann, En kriger (2004), af polarforskeren Knud Rasmussen, Manden bag helten (2011), og af Benedicte Hergel, gift med Knud W. Jensen, i kvindeskildringen Benedicte (2013). Han har også skrevet erindringsbøger, bl.a. Tomis-A. Mit hemmelige liv bag Jerntæppet (2009).

I 2018 var Niels Barfoed aktuel med Begyndelser til enden. En cafefortælling, og i 2020 fulgte Ingen vej udenom - Om liv og død og kærlighed og krig.

I april 2023 udkom Først nu - Livsstykker. Den blev i marts 2024 efterfulgt af en ny udgave af Niels Barfoeds Farvel så længe!. Anden-udgaven er både en forkortelse, justering og udvidelse af førsteudgaven fra 2007. Som undertitlen siger: Det handler om Genskrevne erindringer.

Gennem sit forfatterskab har Niels Barfoed modtaget bl.a. Ebbe Munchs hæderspris, Georg Brandes-prisen og Rungstedlundprisen for sit kvindeportræt i Benedicte.

Foto: Sigrid Nygaard

Bøger i samme genre