Anton & Molly - Hø, hørm og cha-cha-cha

Hent forside

Antons mor er ked af det. Der er ingen, der køber ost mere, så hun kan lige så godt lukke sin butik. Det dur selvfølgelig ikke, og derfor går Anton og hans bedste ven Molly i gang med at lave verdens stærkeste ost, så kunderne igen kan strømme til Ostehuset. Den plan kræver bare noget gammelt hø, en flaske hørmende parfume, en diskokugle og ikke mindst en dværgko ved navn Minimum. 

Anton & Molly – en sjov serie om gode venner, sære voksne og masser af ost.  

  • Antal sider142
  • FormatIndbundet
  • ForfatterLars Daneskov
  • ISBN9788743407539
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato29.01.2024
  • GenreBørnebøger - 5-9 år
  • KontaktpersonKaren Strandbygaard
  • E-mailKST@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5692
  • PressefotosLars Daneskov

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Daneskov

Lars Daneskov (f. 1963) er uddannet journalist og har siden 1993 skrevet en lang række bøger for både voksne og børn, blandt andet Mor har en baby inde i maven, der også er udgivet i Tyskland, Rusland og Kina, og den prisvindende serie om Anton og hans mor hjemme i Ostehuset. Første bog i den serie, Tro, håb og gorgonzola, modtog i 2013 BMF-prisen som årets børnebog. Han har også skrevet tre bøger i serien om Stenfjæs (2018 - 2019) og bidrog til novelleantologien ”Skam” (2017). Senest har han skrevet godnathistorierne Godnat og sjov godt (2019) og Ottos ikke-noget historier (2020) om den nysgerrige og elskelige Otto.

Lars Daneskov er forelsket i ord. Vinkeflæsk. Pilkemad. Mundkloak. Børnebøger skal smage godt. Humoren skal kilde øjnene, og sætninger ligge som bolsjer i munden. Derfor er hans bøger en hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille.

Til gengæld bliver børnene i Lars Daneskovs historier ofte nødt til at være de voksne, fordi deres voksne ikke selv kan finde ud af at være det. Den alvor ligger også i bøgerne. Grinet og det rablende balancerer altid på en bund af melankoli, sødme og vemod. Der er ensomheden og venskaberne. Der er de sære voksne med alle deres ord og tavshed. Alt sammen oplevet med barnets blik og humoristisk fortalt for børn og andre, der kan huske, de har været det.

Fotograf: Thomas Daneskov, 2023

Bøger i samme genre