Vildskoven: Muldvarp har længe haft lyst til at lære Grævlingen at kende, men denne er efter sigende ikke selskabeligt anlagt. Muldvarp beslutter sig for at besøge Grævling uden Rottes vidende - og det bliver en farlig færd ud i Vildskoven. Heldigvis redder den kloge og kærlige Rotte Muldvarp, og de finder sammen hen til Grævlings hus. Grævlingen: Vandrotten og Muldvarpen nyder besøget hos Grævlingen. De får lækker mad, snakker ved kaminen og lærer to pindsvin at kende. Muldvarpen roser Grævlingens underjordiske bolig, men Vandrotten savner floden og den friske luft. Efter et par dejlige dage vender de to venner atter snuden hjemad.