999. Den sidste vogter

Læseprøve
Lytteprøve

September 2009. Guido de Mola modtager en mystisk pakke, som indeholder en håndskreven tekst og et ældgammelt manuskript, der ser ud til at stamme fra renæssancen. De to dokumenter afslører for ham, at hans slægt vogter over en utrolig hemmelighed om den store renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola og hans esoteriske teorier. Nu er det Guidos tur til at vogte over hemmeligheden. En hemmelighed, der ikke må afsløres, da den udfordrer verden, som vi kender den.

Tag med på en rejse gennem tid, rum og hemmelig viden, fra 1400-tallets Rom og Firenze over 1930’ernes fascistiske Italien og Tyskland frem til vore dage.


Pressen skriver:

»Martigli er en blændende fortæller, og Harder oversætter, så alle sølvbjælder ringer. Helt forrygende er fremstillingen af pave Innocens VIII, der udtrykker sig som en genovesisk havnearbejder og i øvrigt forlyster sig, så man må slå syv kors for sig.«
–Weekendavisen, Morten Beiter

 

  • ISBN9788702385762
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.01.2023
  • OversætterThomas Harder

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Carlo A. Martigli

Carlo A. Martigli er født i Pisa, bor nu i Rapallo og har en doktorgrad i filosofi. Han slog i 2009 igennem som forfatter med den historiske spændingsroman 999. Den sidste vogter om renæssancefilosoffen Giovanni Pico della Mirandola. Bogen blev en bestseller i hjemlandet Italien med over 100.000 solgte eksemplarer og er solgt til udgivelse i 16 lande. www.martigli.com

Bøger i samme genre