Hent forside

100 dage er en roman om pragt og privilegier, svigt og misbrug på første klasse. Om enevældige konger i og uden for kongehuset. Og om de skeletter, der gemmer sig i de store walk-in-closets i villaerne med udsigt til Øresund.

Romanen foregår i de nordlige forstæder omkring Dyrehaven: Klampenborg, Ordrup og Hellerup. Her lever beboerne bag hvidpudsede facader og tunge smedejernslåger, men under al pragten hersker uregerlige tilstande, hvor den stærkeste part klarer sig på den svages bekostning. Her skilter man ikke med sine problemer, men ensomhed, svigt, social deroute og forskellige former for misbrug kan være svære at holde skjult.
Vi følger tre familier, der på hver deres måder kæmper med deres forventninger til sig selv og hinanden. De higer efter kærligheden, familien og fællesskabet, men hvordan lykkes man, hvad er det rigtige, og hvad er bare billeder, man holder op for sig selv og hinanden?

VEJL. PRIS

129,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lotte Kaa Andersen

Lotte Kaa Andersen er cand. mag. i litteraturhistorie og medievidenskab. Hun har arbejdet som freelanceskribent og tekstforfatter. Bor i Charlottenlund med sin familie.

Lotte Kaa Andersen debuterede som forfatter i 2015 med den anmelderroste roman Hambros Allé 7-9-13. I 2016 fulgte 100 dage, og to år senere Syv sind, der er tredje og sidste bind i Lotte Kaa Andersens trilogi. Tilsammen leverer de tre bøger et satirisk og underholdende portræt af livet i et velhaverkvarter nord for København i årene omkring finanskrisen og frem til i dag.

www.lottekaaandersen.com

Fotograf: Ditte Capion

Bøger i samme genre