Søren Gyldendal Prisen 2024

Katrine Marie Guldager, Hella Joof og Jakob Martin Strid modtager Søren Gyldendal prisen for deres særlige bidrag inden for dansk litteratur. Priserne, der hver er på 100.000 kr., uddeles under et arrangement på Gyldendal d. 12. april 2024.

12-04-2024
Søren Gyldendal Prisen 2024 

Juryerne motiverer deres valg således:


Modtager af Søren Gyldendal Skønlitteraturprisen:
Forfatter Katrine Marie Guldager

”I de seneste 30 år har Katrine Marie Guldager i digtsamlinger, novellesamlinger, kortromaner og romanserier igen og igen udforsket de forbindelser, vi har med hinanden, i familien, i samfundet og verden, og om hvorfor det er så umuligt både at leve sammen og leve uden hinanden. Med en aldrig svigtende humor, vrede, empati og fræsende energi har Guldager råbt efter fællesskaber, der er til at bebo for alle, og er blevet en af de vigtigste og mest læste danske forfattere”. 
Læs mere Katrine Marie Guldager


Modtager af Søren Gyldendal Nonfiktionsprisen:
Forfatter, skuespiller og filminstruktør Hella Joof

Med humor og kærlighed hylder Hella Joof al den kaos og skønhed, som omgiver livet. I sit imponerende forfatterskab deler hun rundhåndet af sin livserfaring og har en særlig evne til at give etablerede sandheder et vrid. Hun har med sin helt særlige joofske pen berørt og begejstret utallige læsere”. 
Læs mere Hella Joof


Modtager af Søren Gyldendal Børnebogsprisen:
Tegner, forfatter og illustrator Jakob Martin Strid

”Jakob Martin Strid modtager helt fortjent Søren Gyldendals store børnebogspris 2024 for sit samlede og dybt imponerende forfatter- og illustratorskab – med Den fantastiske bus som den foreløbige kulmination på en imponerende perlerække af fantastiske bøger, der er nået langt ud over Danmarks grænser. I Jakobs værker møder man alverdens pragtfulde maskiner, forunderlige historier og originale karakterer. Han skaber universer, der altid gennemstrømmes af varme, omsorg, fællesskab, tolerance, humor, poesi og fantasi og med et drys af antiautoritær ånd som en del af hans varemærke. På tværs af generationer inviterer Jakobs bøger ind i ubetinget originale og magiske universer”. 
Læs mere Jakob Martin Strid

 
Søren Gyldendal Prisen blev første gang uddelt i 1958 og er opkaldt efter grundlæggeren af Gyldendal, Søren Gyldendal. Søren Gyldendal (1742-1802) grundlagde forlaget i 1770 og prisen uddeles hvert år på hans fødselsdag 12. april

TIDLIGERE VINDERE:

2023
Skønlitteraturprisen: Forfatter Harald Voetmann
Nonfiktionsprisen: Sangskriver, musiker og forfatter Michael Falch
Børnebogsprisen: Forfatter Sabine Lemire og illustrator Rasmus Bregnhøi

2022
Skønlitteraturprisen: Forfatter Maria Helleberg
Nonfiktionsprisen: Professor, dr. phil. og forfatter Frederik Stjernfelt
Børnebogsprisen: Forfatter Jesper Wung-Sung

2021
Skønlitteraturprisen: Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Nonfiktionsprisen: Læge, professor og forfatter Bente Klarlund Pedersen
Børnebogsprisen: Forfatter og illustrator Adam O.

2020
Skønlitteraturprisen: Forfatter Ursula Andkjær Olsen
Nonfiktionsprisen: Svend Brinkman
Børnebogsprisen: Anne Sofie Hammer

2019

Kim Leine

2018 
Anne-Marie Mai

2017 
Kirsten Hammann

2016
Morten Møller

2015
Søren Ulrik Thomsen

2014
Lone Frank

2013             
Jens Smærup Sørensen

2012             
Carsten Jensen

2011             
Naja Marie Aidt

2010             
Tom Buk-Swienty 

2009            
Ida Jessen

2008            
Peter Øvig Knudsen

2007             
Jens Chr. Grøndahl 

2006            
Jens Andersen

2005            
Pia Tafdrup

2004            
Keld Zeruneith

2003
Hanne-Vibeke Holst

2002             
Bo Lidegaard

2001             
Bent Vinn Nielsen 

2000            
Frans Lasson

1999             
Suzanne Brøgger

1998              
Niels Birger Wamberg 

1997
Bjarne Reuter

1996              
Hans Hertel

1995              
Dorrit Willumsen 

1994              
Hanne Engberg

1993              
Ib Michael

1992
Jørgen Jensen 

1991              
Vita Andersen

1990             
Søren Mørch

1989             
Klaus Høeck