Mette Eike Neerlin

Mette Eike Neerlin (f. 1979) skriver romaner og billedbøger til børn, typisk i en realistisk genre om alvorlige emner, hvor sproget og tonen er let og med en underliggende snert af humor. Et tema, som går igen i hendes bøger, er børn som bliver overset af deres omgivelser – eller som på anden vis er ”skæve” og uden for fællesskabet. For romanen HEST, HEST, TIGER, TIGER fra 2015 har hun vundet og været nomineret til flere priser, både i Danmark og udlandet. I 2019 modtog hun skolebiliotekarernes pris: Pædagogisk Læringscenterforenings pris for forfatterskabet.

Bibliografi: Debuterede med I anden række (2011). Billedbogen Historien om Ib Madsen udkom i 2013, efterfulgt af børneromanen Ham (2014). I 2015 udkom billedbogen Ønsket og Hest, hest, tiger, tiger.

Bøger