Forfattere | Gyldendal

Jørgen Taagholt

Jørgen Taagholt er født 1934 i Skanderborg, hvor han voksede op i et lærerhjem, tog præliminæreksamen i 1950 i Skanderborg og blev student fra Aarhus Katedralskole i 1953.En af forældrenes seminariekammerater fik arbejde som lærer i Julianehåb/Qaqortoq og hendes spændende breve blev læst højt i barndomshjemmet, og har sikkert været med til at danne grundlag for en livslang interesse for Grønland.
Allerede i studietiden på Danmarks Tekniske Universitet arbejdede Jørgen Taagholt med Grønland, og han rejse som kandidat med sin kone til Narsarsuaq for at arbejde. Fra 1967 til 2001 varetog han tillige hvervet som Dansk Videnskabelig Forbindelsesofficer for Grønland, som kontakt person mellem dansk og udenlandsk forskning i Grønland og blev i 1973 medlem af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. Han har også deltaget i flere internationale råd og komiteer.
I 1992 blev Jørgen Taagholt af H.M. Dronning Margrethe 2. benådet med Ridderkorset.

Publikationer.
Jørgen Taagholt har blandt andet skrevet om De geofysiske forholds indvirkning på radiobølgeud-bredelse af betydning for radiokommunikation, radionavigation samt telemåling fra fly og satellit, samt om Radarteknologi og digital billedbehandling.

H.C. Bach & Taagholt: Udviklingstendenser for Grønland- Ressourcer og miljø i global Sammenhæng, udgivet af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland 1976
Grønland og Polarområdet – ressourcer og sikkerhedspolitik første oplag i 1976, 2. i 1977 og 3. oplag i 1982.
Taagholt og Jens Claus Hansen: Den nye sikkerhed – Grønland i et sikker¬hedspolitisk perspektiv.

I 1999 medvirkede Jørgen Taagholt i bogen Kalaallit Nunaat Gyldendals bog om GRØNLAND, og i 2005 i Det Grønlandske Selskabs jubilæumsbog Grønlandsforskning, hvor Jørgen Taagholt sammen med geolog Niels Henriksen har skrevet om Den geovidenskabelige udforskning af Grønland.

På det seneste har Jørgen Taagholt i 2011 medvirket i Gads Leksikon: Den Kolde Krig og Danmark, specielt vedr. Grønland.


Formidling og Foredrag
Jørgen Taagholt har holdet gæsteforelæsning og foredrag på mindst 20 universiteter i Europa og Nordamerika, i Udenrigspolitisk Selskab, i Sikkerhedspolitisk Studiegruppe, på Forsvarets Højskole i Nymindegab, hvor Jørgen Taagholt gennem ca. 10 år har deltaget i samfundskurser og holdt omkring 50 foredrag om Grønland og det arktiske område.
Jørgen Taagholt har tillige som ekspert deltaget i talrige rejser Grønlands rundt på ture arrangeret for folketingsmedlemmer, ministre, topembedsmænd, udenlandske diplomater og forskningsad-ministratorer, sågar også for kongehuset.


Bøger af denne forfatter