Jakob Skouboe

Jakob Skouboe, født 1969, er dansk journalist og redaktør. Han har i sit journalistiske arbejde primært dækket erhvervsområdet, energibranchen og it- og teleområdet, herunder virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Vestas, DONG Energy og TDC. Han blev i 2015 ansat som redaktør på FinansWatch og er i dag i spidsen for ITWatch som redaktør.

Jakob Skouboe er to gange blevet nomineret til Forening for Undersøgende Journalistiks pris. Jakob Skouboe er forfatter til bogen OW BUNKER – INSIDERNES FORTÆLLING OM DET DRAMATISKE KOLLAPS, som udkom i 2015. I bogen graver han dybt i sagen om firmaet OW Bunker, der gik konkurs og i 2016 modtog han erhvervsjournalistprisen for sin dækning af OW Bunker-sagen.

Foto: Thomas Cornelius