Store læseoplevelser er den bedste julegave - find boggaven her

Conn Iggulden
Conn Iggulden, født 1971, er britisk forfatter. Conn Iggulden læste engelsk ved University of London og arbejdede derefter som engelsklærer i syv år, inden han i 2003 debuterede og brød igennem som forfatter med ROMS PORTE, første bind i hans historiske firbindsværk om den romerske feltherre og politiker Gajus Julius Cæsar.
Conn Iggulden har siden bl.a. udgivet en serie i fem bind om Djengis Khans liv og senest på dansk 4-binds-serien om de engelske Rosenkrigerne, hvor bind 4, Flammesol, udkom i 2019.
Sammen med sin bror Hal Iggulden, født 1972, har han udgivet børnebogen DEN FARLIGE BOG FOR DRENGE i 2008.
I 2019 udkom Falken fra Sparta, der er en medrivende fortælling om kampen om tronen i oldtidens Persien.
Gyldendal råder desværre ikke over et forfatterfoto, der må bruges eksternt.




