Andreas Karker

Beskrivelse

Andreas Karker (f. 1958) er politisk redaktør på B.T. og har skrevet om dansk politik siden 1995. Han er medforfatter til en række politiske biografier om blandt andre Lars Løkke Rasmussen, Inger Støjberg, Svend Auken og Bertel Haarder.

Læs mere

Seneste udgivelse

Værdikrigeren

Værdikrigeren er et nærgående portræt af politikeren og privatpersonen Pernille Vermund, som personificerer en ny højrebølge i dansk politik. Som frontfigur for partiet Nye Borgerlige, der har en hårdere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti og en endnu mere liberal økonomisk politik end Liberal Alliance, står Pernille Vermund i mange meningsmålinger til at få de afgørende mandater i Folketinget efter næste valg. Dermed kan hun skabe kaos i dansk politik og gøre det vanskeligt for både Venstre og Socialdemokratiet at danne regering.

Bogen er en beretning om en selvstændig arkitekt og enlig mor fra Nordsjælland, som en dag får nok og beslutter at udfordre de gamle partier. Den er også en beskrivelse af, hvordan man opbygger et nyt parti fra grunden, og hvilken afgørende rolle Facebook har spillet i den proces. Pernille Vermund er en værdikriger fra højre, der deler danskerne i dem, der håber, hun kan blive en prop i asylsystemet, og dem, der mener, hun er en nationalkonservativ populist med en menneskefjendsk politik.

Bogen er skrevet af den erfarne journalist Andreas Karker, der har fulgt Pernille Vermund og hendes parti tæt fra dag ét, og er blandt andet baseret på en lang række interviews med hovedpersonen.

Bøger af Andreas Karker

Tilføj til ønskeliste

Værdikrigeren

Andreas Karker