Alexandre Dumas (1802-1870), fransk forfatter og en af verdenslitteraturhistoriens store navne.
Dumas' to kendteste værker, GREVEN AF MONTE CHRISTO og DE TRE MUSKETERER, er oversat til i nærheden af hundrede sprog. Historien om de tre musketerer blev fortsat i TYVE ÅR EFTER og MUSKETERERNES SIDSTE BEDRIFTER og udkom oprindeligt som avisføljetoner.
Foruden disse skrev Dumas også flere skuespil, rejsebøger og utallige artikler for magasiner og tidsskrifter. I 1840’erne var Dumas med til at stifte det berømte Théâtre Historique, i dag Théâtre de la Ville.
Dumas har haft afgørende betydning for den europæiske folkelige roman.