Tove Ditlevsen

Beskrivelse

Tove Ditlevsen (1917-1976) var forfatter og en af de mest markante danske litterære personligheder i det 20. århundrede. Efter et hårdt liv med bl.a. flere skilsmisser og psykiske problemer begik Tove Ditlevsen selvmord i 1976 i en alder af 58 år.

Hun fik sin forfatterdebut i 1939 som 22-årig med digtsamlingen PIGESIND. Første halvdel af Tove Ditlevsen forfatterskab kredser specielt om barndommen og ungdomslivets sorger og udfordringer. Den selvbiografiske BARNDOMMENS GADE fra 1942 er et af hendes hovedværker fra denne periode. Senere blev det i højere grad ægteskabets udfordringer og den moderne kvindes utilfredsstillende stilling i såvel forhold som samfund, som hun beskrev.

Tove Ditlevsen fik desuden inspiration fra sit arbejde som brevkasseredaktør og i de vanskeligheder, hun mødte i sit eget liv. Flere hovedværker som ANSIGTERNE fra 1968 og GIFT fra 1971 er skrevet i forbindelse med hendes indlæggelser på psykiatriske afdelinger.

Tove Ditlevsen modtog gennem sit liv flere litterære priser, blandt andet De Gyldne Laurbær i 1956.

De senere år er opstået en stor fornyet interesse - populært kaldet ’Tove-feber’ - for Tove Ditlevsens forfatterskab og selvudleverende person. En række af Tove Ditlevsens bøger er således blevet genudgivet og teaterforestillinger sat op. I 2015 udkom bogen JEG VILLE VÆRE ENKE, OG JEG VILLE VÆRE DIGTER med en række hidtil utrykte tekster af Tove Ditlevsen. Bogen er redigeret af Olga Ravn.

Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år 14. december 2017. Gyldendal udgav i den anledning bogen DER BOR EN UNG PIGE I MIG, SOM IKKE VIL DØ med de bedste af Tove Ditlevsens digte i et udvalg ved Olga Ravn. Samlingen er blevet en bestseller, der er pr. november 2018 er udkommet i syv oplag. Bogen indeholder digte fra hele forfatterskabet – såvel de kendte klassikere som de mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte.

Foto: Gyldendals Billedbibliotek

Læs mere

Seneste udgivelse

Gift

I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med.

Bogen er en usminket fortælling om ægteskabet og Ditlevsens omsiggribende misbrug af alkohol og piller. Den skabte både opmærksomhed og forargelse, da den udkom første gang.

Gift udkommer i Gyldendals Klassikerkollektion, der er en ny serie med klassikere fra Danmark og hele verden. Serien vil udkomme med små og store kollektioner. Første kollektion samler sig om erindring som både tema og genre.

Ud over Gift - der er med efterord af Dy Plambeck - består første kollektion også af Ingmar Bergmans Laterna Magica (sep. 2018) med efterord af Dorthe Nors samt af Tove Ditlevsens Barndommens gade med efterord af Pia Fris Laneth (okt. 2018). Endelig er de første to bind af Agnes Henningsens store erindringsværk klar i en samlet udgave i november med efterord af Pia Juul. Resten af værket følger trop fra 2019.

Næste kollektion bliver en kærlighedskollektion, der rummer værker af Marguerite Duras, Boris Pasternak og Emily Brontë.

Gyldendals Klassikerkollektion er med omslag designet af det svenske designbureau Ulmaja Wilsson.

Bøger af Tove Ditlevsen

Vis mere
Tilføj til ønskeliste

Gift

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Barndommens gade

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Det tidlige forår

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Til en lille pige

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Blinkende lygter

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

De voksne

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

For barnets skyld

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Den hemmelige rude

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Barndom

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Ungdom

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Pigesind

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Lille verden

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Kvindesind

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Det runde værelse

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Vi har kun hinanden

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Vilhelms værelse

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Frygt

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Ansigterne

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Den fulde frihed

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Dommeren

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Paraplyen

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Den onde lykke

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Samlede noveller

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Parenteser

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Samlede digte

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Samlede noveller

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Barndommens gade

Tove Ditlevsen