Det virker som om, der er en stigende interesse for japansk litteratur herhjemme, hvor flere japanske forfattere bliver oversat. Du må have travlt! Er der tale om en Murakami-effekt, eller hvad kan det skyldes?

”Murakami har skabt en større åbenhed over for japansk litteratur, der måske tidligere har virket fremmedartet på danske læsere. Han har som forfatter være meget bevidst om ikke at fremstå som ’japansk’ forfatter, men som verdensforfatter. Han stiller for eksempel krav om, at omslagene ikke må få hans bøger til at fremstå eksotiske. Hans romaner bæres i langt højere grad frem af en almenmenneskelig historie med mystiske indslag end et komplekst sprog og en eksotisk kultur. På den måde har læsere vænnet sig til Japan gennem hans anderledes verdener. Desuden har der de sidste fem-ti år været en stadigt stigende interesse for Japan som både rejseland og madland. Det har måske også givet folk lyst til at søge mere viden om kulturen, hvilket man jo i høj grad kan finde i litteratur. Generelt følger de japanske udgivelser i Danmark det engelsksprogede marked, fordi forlagene ofte orienterer sig på engelsk. Her er der så blevet udgivet mere japansk litteratur de sidste år, og nu følger Danmark efter. Men faktisk har det været sådan i mange år i både Frankrig og Tyskland, hvor der alene i Frankrig nogle år udgives over 25 japanske titler.”

Kan man tale om noget – tematisk, sprogligt eller andet - der særligt kendetegner den moderne japanske litteratur som skrevet af blandt andre Yoko Tawada og Natsuko Imamura?

”Faktisk er de kvindelige, japanske forfattere, der vinder frem lige nu, meget forskellige i deres måde at skrive på. Yoko Tawada leger med sproget, og det bliver næsten den sproglige kompleksitet, der bærer hendes tekster frem. Hun er meget opfindsom med sit sprog, meget eksperimenterende. Hun skaber billeder, laver fantastiske ordspil og hendes tekster er fulde af referencer. Hun siger selv, at hun lever mellem to sprog - japansk og tysk – og det gør hende meget bevidst om, hvor kulturbærende sproget egentlig er. Det er nok også derfor, at det kan være svært at oversætte japansk, så det virker naturligt. Både sprog og kultur skal bæres meget langt for at virke naturligt her i Danmark. Natsuko Imamura, derimod, skriver meget enkelt, men hun bruger uklarheden i det japanske sprog, så teksten bliver uklar, og man ikke helt ved, hvad det drejer sig om. Hun skaber en slags ingenmandsland midt i de ret almindelige ord og sætninger, hvor man selv må fylde ud og skabe sin egen fortælling.”

Er der nogle japanske forfattere, vi særligt mangler oversat til dansk?

”I Japan udgives der rigtig mange romaner, og kun en meget lille, lille del af dem oversættes til andre sprog. Jeg skal oversætte flere ’nye’ japanske forfattere, blandt andet Yoko Ogawa, som er meget stor i både Frankrig og Tyskland, men som endnu ikke har været oversat til dansk. Og så er der Fukiko Enchi, der er en af de klassiske forfattere, der også er på vej på dansk. Sammen med et par yngre forfattere. Den koreanskfødte Yu Miri, som skriver på japansk, men ofte om de fattiges og koreanernes vilkår i Japan, eller Oyamada, som skriver helt surrealistisk. Og så er der selvfølgelig Mieko Kawakami, Murakamis protegé. Jeg er spændt på, om der er et forlag, der vil udgive hende. Vi mangler også stadig at få oversat de ældre mandlige forfattere som Yasunari Kawabata, Natsume Soseki og Kobo Abe, der har skrevet nogle af de japanske klassikere.”

Yoko Ogawas DE TABTE MINDERS Ø – oversat af Mette Holm – udkommer nu på dansk