Mads Ananda Lodahl: ”For mange læsere vil det være første gang, de læser en bog, de kan spejle sig i”

Debutanten Mads Ananda Lodahl åbner døren til bøssesaunaen Adonis i romanen SAUNA. For nogle læsere vil det være et kig ind i en verden, de overhovedet ikke kender, og de må meget gerne ”få en på opleveren”, siger forfatteren. Men SAUNA er først og fremmest en bog, der foregår på queer menneskers præmisser – en stemme indefra.

Af Anne-Sophie Uldall Petersen // Forfatterfoto: Lærke Posselt

Hvordan fik du ideen til SAUNA?

SAUNA er ikke selvbiografisk, men den foregår i miljøer, der minder om dem, jeg færdes i, og karaktererne minder meget om nogle, der kunne være mig og mine venner. Jeg har også selv arbejdet i bøssesaunaer i flere år, og jeg synes, det var et sjovt sted at være. Jeg skrev SAUNA, fordi jeg gerne ville give en litterær stemme til sådan nogen som os og de liv, vi lever. Jeg synes, bogen kommer ind på en masse svære spørgsmål – som fx hvad man er villig til at gøre for folk, man elsker. Hvordan man kan misforstå hinanden i nære relationer. Hvordan gode intentioner nogle gange rammer skævt. Den handler også om alle de måder, man kan mødes på og være intime med andre på og om alt det, der kommer i vejen for fællesskaber, nærhed og venskab og som i stedet skaber ensomhed og angst. Det er spørgsmål og emner, som jeg tror, de fleste kender, men i forskellige versioner, og jeg ville gerne beskrive, hvordan det ser ud for sådan nogen som karaktererne i bogen, Johan og William og Benjamin.

"Det har været mit ønske at skabe en gavmild og åben bog for alle, men hvor det hele foregår på de queer menneskers præmisser. "
- Mads Ananda Lodahl

Kan du fortælle om hovedpersonerne i SAUNA? Er de inspireret af personer fra dit eget liv?

Ja, det er de helt klart, men det er ikke såda,n at du kan kigge på mit liv og finde en William eller en Benjamin, og jeg er heller ikke Johan, selvom der selvfølgelig er en del lighedstræk mellem mig og ham. Jeg synes, det er svært at opfinde karakterer fuldstændigt ud af det blå, så med William har jeg for eksempel tænkt på nogen, jeg har været forelsket i og været kærester med, og så har jeg stykket elementer sammen fra den ene og den anden og lagt en masse til fra min egen fantasi. På et tidspunkt i sådan en arbejdsproces ender jeg med at have en så klar følelse af, hvem William er, at han løsriver sig fra de folk, jeg kender og bliver sin egen karakter. Det kan føles ret magisk og som at få en helt ny relation i mit liv. Det samme gælder chefen. Jeg startede med at tage de værste sider fra alle de chefer, jeg har haft i mit liv for at skabe en chef fra helvede. Det blev lidt overdrevet, og så tonede jeg det lidt ned igen. Adonis også et fiktivt sted, men det er stykket sammen af de forskellige sexklubber, jeg har arbejdet på.

Hvem håber du vil læse SAUNA?

Jeg kan godt lide at arbejde med det, man nogle gange kalder FUBU-projekter. Det står for For Us By Us og kan for eksempel handle om, at en person, der selv tilhører en særlig befolkningsgruppe skriver en bog, der primært er henvendt til andre fra den samme gruppe. Det er altså ikke så meget et "oplysningsprojekt til de normale", hvor man prøver at henvende sig "ud af" gruppen i for eksempel et aktivistisk projekt, og omvendt er det heller ikke en person, der kigger ind på en særlig gruppe udefra og beskriver det, man ser. Begge dele kan være fint nok i øvrigt, men det her er en stemme inde fra de miljøer, der bliver beskrevet, der primært skriver med de læsere for øje, der kan spejle sig i bogen. Samtidig har jeg selvfølgelig tænkt meget over, hvordan jeg også kunne invitere læsere ind, som ikke selv er LGBT-personer, interesserede i identitetspolitik eller småkriminelle. De skulle også føle sig trygge og velkomne og ikke føle sig sat helt af, fordi der er en masse de ikke forstår. Det har været mit ønske at skabe en gavmild og åben bog for alle, men hvor det hele foregår på de queer menneskers præmisser.

"Det er faktisk første gang i dansk litteratur, at en bøssesauna er en så central del af universet, og det er også første gang i dansk litteratur, at vi får en transkønnet, mandlig hovedperson, der får lov at folde sig ud på denne måde."
- Mads Ananda Lodahl

I bogen lukker du os indenfor i en ellers lukket verden og skriver om et kærlighedsforhold med andre regler, end mange af os kender. Hvad kan læseren få ud af at blive inviteret indenfor?

For mange læsere vil det være første gang, de læser en bog, som de kan spejle sig i. Og det er jo for eksempel transpersoner, folk der har transkønnede kærester, mænd, der har sex med mænd på offentlige steder, folk, der cruiser, men også folk, der interesserer sig for identitetspolitik på en nysgerrig og lidt abstrakt måde, graffitimalere, folk der stjæler fra deres arbejdsplads og så videre. Det er faktisk første gang i dansk litteratur, at en bøssesauna er en så central del af universet, og det er også første gang i dansk litteratur, at vi får en transkønnet, mandlig hovedperson, der får lov at folde sig ud på denne måde.

Andre læsere vil få et kig ind i en verden, som de overhovedet ikke kender til og måske slet ikke anede eksisterede. Denne gruppe læsere vil måske få sig en ordentlig en på opleveren og det må de også meget gerne, og selvom det altså ikke er et aktivistisk (men et litterært) projekt, kan det jo også være det skaber lidt mere nysgerrighed og forståelse for nogle af de minoritetserfaringer, der bliver beskrevet. Og så tror jeg sådan set også, at majoriteten har en hel del at lære ved at lytte til nogle af de erfaringer og noget af den visdom, der er blevet produceret helt ude på kanten af samfundet gennem årtusinder. Vi er jo nogle herude på overdrevet, der faktisk foretrækker at blive her fremfor at blive gift og gå på arbejde og sætte en lejlighed i stand.

Hvilken respons har du fået fra dem, der allerede har læst bogen?

Det er min første roman, så jeg har haft nogle fantastisk søde og skarpe venner og bekendte til at give feedback undervejs, og de har alle sammen været ret begejstrede for projektet, og hvordan det udviklede sig, og så er der også en del, der først har set bogen i sin færdige form, og de har været meget begejstrede. De fleste har læst den på en eller to dage, og det tager jeg som en stor kompliment, selvom det også godt kan føles lidt frustrerende, når det nu har taget flere år at skrive den, ha ha.