Engang troede vi på fremtiden

BLIXEN ELLER KAOS
Episode 47

> Lyt på Apple Podcast
> Lyt på Spotify

> Stream det hele på Gyldendal Stream her

 

I 1990’erne begyndte vi for alvor at tro på fremtiden.

Markederne var frie, solen skinnede, globaliseringen buldrede derudaf, alle var glade, hvad kunne gå galt?

Noget gik galt. Pludselig holdt vi op med at tro på fremtiden.

I dag mener de fleste, at den bedste tid ligger bag os.

Men hvad skete der? Hvorfor blev vi pludselig så pessimistiske? Og hvad betyder det for vores samfund?

Det har journalist Christian Bennike skrevet en bog om: ENGANG TROEDE VI PÅ FREMTIDEN – hvordan vi gik fra optimisme til sortsyn. Og hvorfor det kan redde os.

Gæst: Christian Bennike, journalist

Vært: Michelle Tubæk Gram

 

Bogen vi taler om: 

Engang troede vi på fremtiden

Engang troede vi på fremtiden

Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft.

I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa.

Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige.

Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.