Aristoteles, 384 f.Kr. - 322 f.Kr., var græsk filosof og videnskabsmand.

Som 17-årig blev han elev hos Platon i Athen, og senere i livet var han lærer for Alexander den Store. Som ældre dannede han sin egen filosofiskole, Lykeion, som rummede det første egentlige forskningsbibliotek i den vestlige verden.

Aristoteles døde i landflygtighed på grund af sine forbindelser til det makedonske kongehus, men hans tanker og værker fik afgørende indflydelse på naturvidenskaben frem til middelalderen og på filosofien helt op til i dag. Han regnes for at være en af grundlæggerne af vestlig filosofi, og hans omhyggelige kategoriseringer og inddeling af fagområder bruges stadig.

I en litterær optik er Aristoteles kendt for sin beskrivelse af katharsis-begrebet, og for at fastslå at en fortælling har en begyndelse, en midte og en slutning.

For en mere uddybende beskrivelse af Aristoteles’ liv og værker, se også: http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Aristoteles

Homer, Homeros, det græske digternavn, som helt fra antikken tillagdes de to store episke digte Iliaden og Odysseen, der står som de første i græsk og dermed i europæisk litteratur. Allerede i antikken var Homer som person omgivet af myter. Man vidste — og ved — ikke med sikkerhed, hvor han var født, eller hvornår han levede. Forestillingen om, at han var blind, kan stamme fra den homeriske hymne til Apollon (vers 172). Allerede i hellenistisk tid opstod der tvivl om, hvorvidt Homer var forfatter til begge værker, og fra 1800-t. udvidedes tvivlen til at omfatte værkernes hele tilblivelse, det såkaldte homeriske spørgsmål. I denne debat stod på den ene side "unitarerne", der forsvarede værkernes enhed og digterens overordnede betydning, og på den anden side "analytikerne", der koncentrerede sig om at påvise inkonsekvenser, der forklaredes med sammenkobling af stof af forskellig alder og herkomst. Debatten har i 1900-t. fået en ny vinkel, efter at M. Parry og A.B. Lord ved komparative studier især med sydslavisk mundtlig digtning forklarede en række karakteristika ved digtene, som beroede netop på en mundtlig overlevering. Dette giver en forklaring på mange træk i digtenes vers, stil og sprog, men der er ikke dermed opnået enighed om de bevarede digtes alder eller tilblivelseshistorie og heller ikke om digteren eller "redaktøren" og hans rolle. Ingen af de mundtligt komponerede digte, man har brugt til sammenligning, når tilnærmelsesvis i nærheden af Iliadens ca. 16.000 og Odysseens 12.000 vers eller har så raffineret en komposition.

Homer opfattes i dag af nogle som en sen mundtlig digter, hvis værk blev nedskrevet, sandsynligvis efter diktat, og af andre som den første skriftlige digter. De fleste sætter digtene til ca. 700 f.Kr.; enkelte mener (hvad der i og for sig ikke er uforeneligt hermed), at de først blev nedskrevet i Athen under Peisistratos i 500-t. f.Kr. Sikkert er det, at de på dette tidspunkt fast blev reciteret ved Panathenæerfesten.

Homer blev hurtigt digteren, hos hvem man søgte vise svar på alle spørgsmål, især fordi man tolkede digtene allegorisk. Teksterne var altså på vej til at blive en hellig bog — men blev det ikke. Homer var skolelæsebog, og hans værker blev fælles arv og referenceramme for alle grækere.

Anne-Marie Vedsø Olesen er uddannet læge ved Københavns Universitet. Hun debuterede i 2000 med Salernos sol, som vandt 2.-prisen i Gyldendals og Det Kongelige Biblioteks middelalder-romankonkurrence.

I 2002 udkom Djævelens kvint, første roman i en trilogi om den egyptiske kaosgud Seth, der genfødes i moderne tid. I 2004 udkom anden del, Tredje Ikaros, og romanserien afsluttedes i 2007 med Gudernes tusmørke.

I 2009 bidrog hun med novellerne Brangænes medicin i læge-novelleantologien Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter og Orkestergraven i POE – 4 makabre hyldester. Orkestergraven er bestilt som opera til Den Fynske Opera, hvor A.M. Vedsø Olesen skal skrive librettoen. Urpremiere forventes i år 2012.

A.M. Vedsø Olesen henter særligt inspiration i mytologi og opera, og hun er af pressen blevet sammenlignet med forfattere som Umberto Eco og Anne Rice.

Klik her for flere anmeldelser

Foto: Morten Holtum

A.A. Milne, Alan Alexander Milne, 1882-1956, britisk humorist, dramatiker og børnebogsforfatter.

Navnlig kendt for sine tilsyneladende enkle fortællinger om Winnie-the-Pooh (Peter Plys) og andre meget menneskelige tøjdyr, hvis problemer og bekymringer har bud til både børn og voksne: Winnie-the-Pooh (1926, da. Peter Plys, 1930) og The House at Pooh Corner (1928, da. Peter Plys og hans Venner, 1931).

Milne indledte sin forfatterkarriere med underholdende scenedramatik og skrev også nogle romaner, herunder detektivromanen The Red House Mystery (1922). Men ud over fortællingerne om Peter Plys er kun The Toad of Toad Hall (1929), som er hans scenebearbejdelse af Kenneth Grahames The Wind in the Willows, (Vinden i piletræerne), blevet stående, med status som traditionelt engelsk juleskuespil.

Dame Antonia Susan Byatt, født 1936, er litteraturhistoriker og en af Storbritanniens mest anerkendte forfattere.

Foto: Michael Trevilion

Adam Holm (f. 1969) er studievært på Deadline. Adam har en ph.d. i moderne historie fra Københavns Universitet og har tidligere været debatredaktør på dagbladet Politiken samt vært på 'Faglitteratur på P1'.

Han er desuden tilknyttet Weekendavisen som anmelder og har bidraget til en række antologier og debatbøger som redaktør og forfatter, senest 'Orientalske Rejser'.

Han bor i København med sin kone og to børn.