• Peter Schepelerns anmelderroste og prisvindende FILMLEKSIKON er udkommet i en stærkt udvidet og opdateret udgave. "Fremragende," skriver Politiken bl.a. Læs flere roser her.
    Filmleksikon
    Peter Schepelern
    (0) 0
    Suverænt FILMLEKSIKON, der giver overblik over hele filmområdet - både personer og emner - instruktører, skuespillere, producenter, forfattere, fotografer, komponister, teknikere, ...
    Filmleksikon
  • 3. bind i Dorph og Pasternaks krimikrønike fra 70'erne og 80'erne har endnu engang lagt anmelderne ned. Læs her hvorfor.
    Jeg er ikke her
    Christian Dorph, Simon Pasternak
    (3) 0
    Den unge Rikke Bülow bliver fundet dræbt, nøgen og seksuelt misbrugt i en mystisk lejlighed i København. Politiet har kun hendes dagbog at gå efter, og her peger sporene i flere re...
    Jeg er ikke her
  • Something Rotten! er den første samlende fortælling om det danske punkmiljø i 1977-85. Læs mere her om Jan Poulsens fortælling helt inde fra miljøet.
    Something rotten!
    Jan Poulsen
    (4) 0
    Something Rotten! er den første samlende fortælling om det danske punkmiljø i 1977-85. Det er den musikalske revolution omkring grupper som Sods/Sort Sol, Kliché, Ads og Before, men det er også 80’er-digterne, de vilde malere, Billedstofteatret og bz-bevægelsen. Det er Michael Strunge, Kniven på Hovedet og hemmelige semiotikmøder, og det er genbrugstøj, sammenstød med ordensmagten og stoffer i anselige mængder.
    Something rotten!
  • "Fremragende skildring", "Usædvanlig læseværdig", "Historieskrivning af høj karat" - roserne vælter ned over Tom Buk-Swientys DOMMEDAG ALS. Læs anmeldelserne her.
    Dommedag Als
    Tom Buk-Swienty
    (6) 0
    Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, ...
    Dommedag Als
  • "Skidespændende thriller. Gennem tredive sider ånder man praktisk taget ikke. Tak for det SUS i ondskaben!” skriver Lars Bukdahl i Weekendavisen om SUSANNE STAUNS nye bog. Læs flere begejsterede anmeldelser her.
    Døderummet
    Susanne Staun
    (6) 0
    En ung kvinde bliver fundet liggende på ryggen hen over et elhegn ved Gudme Sø på Sydfyn. Hun er tilsyneladende stukket ihjel og tømt for blod et andet sted. Vicestatsobducent dr....
    Døderummet
  • Marianne Verge debuterer med romanen om Anne-Mette Jensen – der meget hellere vil hedde Wendy og arbejde med film.
    Wendys vidunderlige verden
    Marianne Verge
    (17) 0
    Hvorfor krydser Jørgen Leth hele tiden Wendys vej? - hvorfor forlod kæresten hende? - og hvad sker der, når man får et strygejern i hovedet? Hvor er Wendys vidunderlige verden - og flødebollerne?
    Wendys vidunderlige verden

Gyldendal

  •  
     
     
     
    Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdomOm atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdomJan Sonnergaard (19) 1

    Da de bliver studenter i 1982, er nedtællingen allerede begyndt. De følgende år nærmer sig ubønhørligt ragnarok, og ved udgangen af årtiet er der kun få sekunder til klokken 00.00 og Day X.

    Ingen går fri. Høj som lav, klog som dum, rig som fattig - alle ved, at ingen vil blive skånet og at næste skridt vil være menneskehedens ophør og planetens totale udslettelse.

    Generationsroman om et tiår med punks, yuppier, bz'ere, one night stands, coke, skulderpuder, Porscher, storbyopstande, politivold ... og bomben!

  •  
     
     
     
    Doktor GlasDoktor GlasHjalmar Söderberg (5) 3

    Den velansete stockholmerlæge doktor Glas forelsker sig i den unge, smukke Helga, der er fanget i et ulykkeligt og kærlighedsløst ægteskab med den langt ældre pastor Gergorius. Pastoren og det ulige forhold vækker doktorens væmmelse, og da den unge hustru nedbrudt vender sig til ham og betror sig om seksuelle overgreb fra husbondens side, overbeviser han sig selv om, at det nærmest er hans pligt at forgive sin patient, pastoren for at udfri den unge hustru.

    Hjalmar Söderbergs klassiker udkom første gang i 1905 og var uhørt provokerende i sin samtid med spørgsmålene, om man har ret til at myrde et menneske for at redde et andet. Og indirekte om ægteskabet som institution. Med sin sitrende psykologiske nerve, sine moralske og filosofiske overvejelser  og -  ikke mindst - med sin forelskede skildring af århundredeskiftets Stockholm fremstår romanen lyslevende og evigt aktuel.

    "Og dog er den roman - med et motiv så makabert at der blev et ramaskrig i Sverige - -en forunderlig blid bog ... Den er som et vindue, man en formiddag har åbnet ud imod Stockholm, og den kølige blæst tager i de hvide gardiner, og gardinerne vifter alle morderiske, uansvarlige tanker bort." Tom Kristensen om "Doktor Glas".

    Genudgives i anledning af Kerstin Ekmans roman "Mordets praksis".

  •  
     
     
     
    De sataniske versDe sataniske versSalman Rushdie (0) 2Gibreel og Saladin er udvalgt til hovedpersoner i den evige kamp mellem godt og ondt. Men hvem er egentlig hvem? Kontroversiel roman om racesammenstød og religionsstiftelse.
  •  
     
     
     
    JulieJulieAnne Fortier (35) 2

    Den unge amerikaner Julie Jacobs arver nøglen til en bankboks i italienske Siena, og et brev, der fortæller, at bankboksen rummer en værdifuld familiehemmelighed. Snart befinder hun sig på en farefuld rejse for at efterspore den sande historie om hendes slægtning Giulietta; den Giulietta, hvis kærlighed til en ung mand ved navn Romeo inspirerede Shakespeares udødelige tragedie.

    På sin vej møder Julie efterkommerne af de familier, som satte middelalderens Siena på den anden ende, og hun indser, at forbandelsen over de to stridende slægter stadig råder - og at hun selv er dens næste offer. Den eneste, som kan redde Julie fra hendes skæbne, er Romeo. Men hvor er han?   Julie er et medrivende moderne eventyr, der spænder fra 1300-tallets Siena til det 21. århundredes Italien og USA. En romantisk spændingsroman om en ung kvinde, som opdager, at hendes families rødder rækker helt tilbage til litteraturens mest berømte ulykkelige kærlighedshistorie: Shakespeares Romeo og Julie.
  •  
     
     
     
    Barcelona amor mío!Barcelona amor mío!Jacob Munkholm Hoeck (14) 7

     

    BARCELONA amor mío! er en utraditionel og romantisk rejseguide til den spanske storby. Pak kufferterne, tag hinanden i hånden og bogen under armen og tag med på en guidet og stærkt underholdende tur rundt i Barcelona, der emmer af sydlandsk stemning og liv. Barcelona opleves bedst til fods, og på en enkelt formiddag kan I nå gennem brede boulevarder med de dyreste modehuse og små snørklede gyder med vasketøj hængende fra væg til væg. I kan opleve klassiske seværdigheder, supercool lokalkolorit krydret med designerbutikker og delikatesser, pladser med barer og cafeer, strøgbutikker, mellemøstlige kvarterer med småbutikker, der sælger billig elektronik, skaterpladser og en-de-lø-se varianter af restauranter.   BARCELONA amor mío! præsenterer et personligt udvalg af steder, som er værd at gå efter. Og her er noget for enhver – førstegangsbesøgende, gamle venner af byen, håbløse romantikere og alle, der elsker god mad og drikke, shopping, afslapning og et rigt kulturliv.
  •  
     
     
     
    Mit venskab med Jesus KristusMit venskab med Jesus KristusLars Husum (169) 17

    Nikolaj og Søs lades alene tilbage, da deres forældre dør i en trafikulykke. Deres forhold udvikler sig til at blive usundt symbiotisk og ondt. Nikolaj bliver voldelig og sygeligt afhængig af Søs. Og da han tæver sin kæreste Silje til ukendelighed, tager Søs i desperation sit eget liv. Kort efter bliver Nikolaj opsøgt af en skægget herre, der vil have ham til at lave sit liv om …

  •  
     
     
     
    BørneneBørneneIda Jessen (2) 2

    Vi er tilbage i Hvium, den lille fiktive by ved Limfjorden, der også var det geografiske centrum i romanerne Den der lyver og Det første jeg tænker på. Visse personer går igen, andre er helt nye, tiden er delvis sammenfaldende (1992-2008) og handlingen dermed parallel, men bogen kan uden problemer læses selvstændigt.

    Solvej, der er i begyndelsen af 30’erne og uddannet sundhedsplejerske, kommer til byen og indlogerer sig i et lejet skovløberhus, fordi hendes eksmand, der har forældremyndigheden over deres fælles femårige datter, er flyttet til Hvium med sin nye kæreste. Solvej er desperat – hun har opsagt sit job på Sjælland, hun har brudt med den elsker, der var årsag til ægteskabets forlis og er over hals og hoved taget af sted, fordi hun ikke kan undvære sin datter. Hun bliver ikke godt modtaget af eksmanden og har i det hele taget svært ved at finde sig til rette. Det kniber med at finde et nyt arbejde, og hun chikaneres af en ukendt, der bl.a. tager livet af hendes kat. Det viser sig at være Søren Martinsen, der generer hende, manden, der formidlede lejen af boligen, og som hun i endnu et anfald af desperation har indledt et rent seksuelt forhold til. Søren er gift med Britta, som han dominerer totalt og i perioder også slår, men trods hans primitivitet kan Solvej ikke modstå ham. Da hun bryder med ham pga. af en mislykket graviditet, tager hans chikaneri fat, og hun ser sig nødsaget til at flytte fra skovløberhuset og ind til selve byen.
     Solvej får efter nogle måneders forløb arbejde og efter et par år får hun også datteren permanent, idet eksmandens nye forhold går i stykker, og han flytter tilbage til Sjælland. Samtidig møder Solvej den lokale skoleinspektør, Ebbe, og de flytter sammen i et trygt og godt forhold. Desværre kan de ikke få børn, da Solvejs seneste graviditet har medført, at hun er blevet steril.
     I bogens anden del flyttes fokus til Ragna, som vi kender fra de tidligere bind. Hun er gift med Pauli og bosat på hans store, gamle slægtsgård, Brogård, hvor hun sidder med tre børn og sin svagelige, sure svigermor. Hun faldt pladask for Pauli, da hun var sytten, men siden er lidenskaben unægtelig kølnet, men trods næsten afsky for Pauli vælger hun at blive i mange år. Da hun endelig forlader Pauli, falder han fuldstændig sammen i druk, men hun har styrke til at holde fast i sin nye tilværelse inde i Viborg. Ulykkeligvis sker der det, at Brogårds lade brænder og Pauli omkommer i flammerne.
     Manne, som også optrådte i de to foregående bind, er den tredje kvindeskikkelse, vi hører om. Hendes skæbne er forfærdelig: Da hun arbejdede i huset hos byens præst og hendes familie, kom hun til at køre præstens lille søn ihjel. Hun flygtede fra ulykken, hvilket senere førte til en fængselsstraf. Hun er mærket for livet og flakker lidt hvileløst rundt. Ingen ved rigtig, hvor hun er, og da der bliver fundet et kvindelig på Brogårds marker, er alle bange for, at det er Manne, der har begået selvmord. Det er gudskelov ikke tilfældet - mod romanens slutning bliver hun muligvis set i København.

    Solvej oplever mod romanens slutning det smertefulde, at hendes datter Christiane, der er blevet voksen og er flyttet sammen med Søren Martinsens ældste søn, Jon, slår hånden af hende. Hun anklager moderen for at have svigtet hende ved at gå fra hende og faderen pga. en elsker, hvad Solvej forsvarer sig imod. Samtidig har Christiane svært at klare, at moderen er kritisk overfor Jon,

  •  
     
     
     
    Det dobbelte landDet dobbelte landBirgithe Kosovic (22) 12

    Da krigen i Jugoslavien bryder ud, søger den gamle partisekretær tilflugt i Hercegovinas bjerge. Ude ved havet bliver hans hjemby, Dubrovnik, sønderbombet, og mens han venter på, at landet skal vende tilbage til sig selv, kommer der brev hjemmefra: Hans kone er død.

    Med modtagelsen af brevet hjemsøges han af tanker om, hvordan han har forrådt ikke blot kone og venner, men alt, hvad han har troet på – og han genoplever sig selv, som han var, dengang han stadig bekendte sig til sine idealer, og da han gav afkald på dem.

    Således forfulgt af de valg, han har truffet i sit liv, tvinges han til at træffe en beslutning, som kan være fatal.

    Det Dobbelte Land er en roman om det, der er nærværende overalt, hvor vi går og har været, og som er bærer af vores liv og længsler. Om det, som er blindt og tavst, men som vi aldrig kan undslippe. Uden det ville vi gå til grunde - og vi må kæmpe for det, myrde for det og ofre os for det.

  •  
     
     
     
    Wendys vidunderlige verdenWendys vidunderlige verdenMarianne Verge (17) 0Wendy, der er døbt Anne-Mette med bindestreg Jensen, er pt. arbejdsløs med hjertesorg og hang til flødeboller. Hun er flyttet ind i en lille lejlighed på Vesterbro, hvor hun forsøger at skabe en ny tilværelse efter bruddet med den flyvske filminstruktør Peter Panduro, der både var hendes arbejdsgiver og kæreste.                       En dag, midt på Vesterbrogade, får Wendy et strygejern i hovedet, og hendes liv tager en uventet drejning.                       Findes den eneste ene? ­– Kan man tæmme en zebra? ­– Hvad er der i vejen med provinsen? – Og hvorfor dukker Jørgen Leth hele tiden op?  Wendys vidunderlige verden er en sørgmunter samtidsroman om jagten på kærlighed i en verden fyldt med små og store ulykker.
  •  
     
     
     
    Engelsk-Dansk OrdbogEngelsk-Dansk OrdbogJens Axelsen (3) 0Ordbogen indeholder:

    51.000 opslagsord
    28.000 udtryk og vendinger

    Ordbogen dækker meget bredt og er rettet mod generalistens behov. Den er et uundværligt sprogværktøj både i folkeskolens sidste klasser, i gymnasiet og i hjemmet.

     

    Sidste – og meget omfattende - revision skete fra 10. udgave til 11. udgave, hvor der var fokus på inklusion af nye danske ord og nye betydninger i dagligsproget:

    • Der er tilføjet over 10.000 nyere ord og udtryk, både fra det almene sprog og en del fagord, som kan træffes uden for rent faglige sammenhænge.
    • Forældede ord og udtryk er fjernet.
    • En del navnestof er udgået.
    • Eksempler på nye ord: anoraky, speciesism, twenty-four seven, Beamer, bendy bus, bog-standard, be bumped, binge, bull bar, CPU, car valet, cetologist, dickhead, drug mule, get a grip!, goody-two-shoes, mosey along.

    Opstillingen er ændret og gjort mere overskuelig, hvilket gør det lettere at finde frem til det, man søger:

    • Artiklerne er brudt op, og hver ordklasse har fået sin egen artikel.
    • Betydningerne er blevet nummereret inden for artiklerne.

    Vi arbejder konstant på at vælge de rigtige ord til ordbogen i stedet for bare at hælde nye ord oveni, fordi målsætningen for de røde ordbøger er at dække det almene behov så bredt som muligt, uden at ordbogen bliver for stor og upraktisk. Vi synes, det er lykkedes rigtigt godt i denne nye udgave af Engelsk-Dansk Ordbog.

  •  
     
     
     
    Træl og friTræl og friLeif Esper- Andersen (4) 0Leif Esper Andersen: Træl og fri. En vikingeboplads overfaldes ved nattetide - kun to drenge undslipper: en høvdingesøn og en træl.
  •  
     
     
     
    Odins øOdins øJanne Teller (1) 0Et eventyr for voksne, en politisk og religiøs allegori, en nutidig saga om tro, tvivl, mod, handlekraft og kærlighed - samt om Norden og Europa i dag. "Med sin magiske skæbnefortælling krydser Janne Teller ingen ringere end Tolkiens og Umberto Ecos spor, og er i pagt med så stor en fortæller som Karen Blixen." BT "Et brag af en roman. Civilisationskritik, samtidssatire, spændingsroman, dommedagsprofeti og en anderledes kærlighedshistorie, det hele vævet sammen i en fabulerende mytisk fortælling. " Weekendavisen
  •  
     
     
     
    GrauballemandenGrauballemandenPauline Asingh (7) 0

    Hundekød og vibefedt, læderdressing, mosearkiver og et enkelt ”syltet lig”. Det damper og koger derude i mosen, når arkæolog Pauline Asingh genfortæller Grauballemandens historie og i et både sanseligt og muntert toneleje fører læserne rundt i en fortid, der åbenbart var langt mere saftig, end de fleste husker fra deres kedsommelige skolebøger.
    Mange har set tv-udsendelserne, hvor Pauline Asingh fulgte Grauballemanden rundt til CT-scanning, DNA-analyse og rekonstruktion, men det var kun en brøkdel af historien. I denne bog får vi resten med. Fra rituelle ofringer i moserne helt tilbage fra bondestenalderen, over det akademiske valg af konserveringsmetode af et menneskelig i 1950’erne og endelig frem til i dag, hvor moderne teknologi har lagt de foreløbigt sidste brikker i Grauballemandens fortælling.
    Pauline Asingh er en formidabel formidler, der forstår at omsætte sin ekspertviden til et sprog, der tryller fortidens landskaber og menneskeliv op af jorden, så man næsten kan gå rundt i det, lugte til det, smage på det – og ikke mindst forstå!
    Bogen udgives i samarbejde med Moesgård Museum i Århus, hvor Grauballemanden som deres største attraktion har fortryllet tusindsvis af besøgende igennem årene.

  •  
     
     
     
    Bunny Munros dødBunny Munros dødNick Cave (70) 10

    Bunny Munro sidder i underbukser på et hotelværelse sammen med en luder og taler med sin kone i telefonen. Hun er alene hjemme med deres ni-årige søn Bunny Junior, hun har ikke taget sine nervepiller og hun er bange, siger hun. For alting. Da Bunny næste dag kommer hjem, har konen hængt sig i soveværelset.

    Bunny Munro er rejsende i hudplejeprodukter til kvinder. Han sælger håndcreme, rensecreme, bodylotion og den slags. Bunny er kun optaget af sit eget begær, og ifølge egen selvopfattelse er han en utrolig charmerende fyr, der udstråler en seksuel magnetisme, som kvinderne slet ikke kan stå for. Men med konens død kommer hans liv imidlertid helt ud af kontrol.

    Bunny er ikke verdens mest nærværende far, men efter begravelsen tager han sønnen med sig rundt på arbejde. Bunny kører rundt og besøger sine kvindelige kunder, mens den ni-årige sidder i bilen og tilegner sig viden om verden ved at læse i det leksikon hans mor købte til ham, fordi han er så god til at huske. Men tingene lykkes mildest talt ikke så godt for Bunny. Hans job er én lang række af ydmygelser – og en brækket næse. I et forsøg på af få styr på sit selvværd opsøger han en kunde som hans ven Poodle har beskrevet som ”meget imødekommende”. Kvinden går da også i seng med ham, mens sønnen venter tålmodigt i bilen uden for. Men næste dag fortsætter ydmygelserne - mens Junior kun kan sidde og se på at hans far går mere og mere op i sømmene i forsøg på at holde sammen på sit miserable liv. Et liv der udarter til en vild rutsjetur fuld af sprut, begær og skyld – på flugt fra jaloux ægtemænd, psykopatiske mordere og hævngerrige spøgelser – og med døden som uundgåelig endestation.

  •  
     
     
     
    Rundt om GrønlandRundt om GrønlandTure Andersen, John Andersen (7) 0

    I denne bog har Ture og John Andersen samlet et udvalg af deres bedste fotografier fra disse ekspeditioner. Af isbjergene, klipperne, husene, menneskene, blomsterne, hundene og alt det andet, der er så typisk grønlandsk. Og John Andersen fortæller historier, der sætter billederne i perspektiv.

    Endvidere er der vedlagt en DVD med endnu flere af Ture og John Andersens fantastiske billeder med musik af Thulla C. Wamberg.

  •  
     
     
     
    En dødssyg venEn dødssyg venDaniel Zimakoff (12) 0Olivers bedste ven, Oskar, er rejst med sine forældre til New Zealand. Det betyder ikke kun farvel til en god ven, men også farvel til toppen af klassehierarkiet. For nu er det Sebastian og co., der styrer. Og da Oliver ydermere får den kranieblege Vitus med kemofrisuren som ny sidekammerat, ser Oliver ud til at skulle tilbringe resten af skoleåret som offer for Sebastians drillerier. Men så er der jo den nye pige i parallelklassen, Linnea, og lejrskolen - og måske er Vitus slet ikke så kikset, som han ser ud.
  •  
     
     
     
    Hildegard Hildegard Anne Lise Marstrand-Jørgensen (124) 20

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen har med romanen ”Hildegard” skrevet et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179)

    Allerede som treårig oplevede Hildegard sine første visioner. Hun forstod hurtigt, at hun så noget, andre mennesker ikke kunne se, og holdt sine oplevelser skjult. For hvordan ville andre mennesker reagere, hvis hun fortalte dem, at hun både hørte Guds stemme og i glimt kunne se lige ind i fremtiden? Hvad skulle hendes egen mor stille op med sit tiende barn, der var sart og anderledes og næsten altid sygt? Og hvem kunne skelne Guds og Djævelens tale fra hinanden? Hildegard var kun otte år, da hun blev sendt hjemmefra. Først til den fromme, unge adelskvinde Jutta, der skulle forberede hende på klosterlivet. To år senere flyttede de sammen ind i en isoleret celle ved klosteret Disibodenberg. Hildegard blev tvunget til at leve i tavshed. Hun havde kun ringe kontakt med klosterbrødrene, men én fortrolig havde hun. Et usædvanligt venskab voksede frem mellem Hildegard og hendes lærer, den næsten jævnaldrende munk Volmar. Det engang så sære barn blev nonne, lægekyndig, forfatter og visionær. Hun komponerede musik, der stadig spilles den dag i dag. Hun forlod aldrig klosterlivet, men fik med tiden kontakt med de mest magtfulde mænd, deriblandt paven i Rom.   Historien om Hildegard rækker ud over hendes skrift og samtid. Det er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.  

    Anne Lise Marstrand -Jørgensen blev 28. januar 2010  tildelt Weekendavisens litteraturpris på 100.000 kroner for romanen "Hildegard".
  •  
     
     
     
    Dansk FremmedordbogDansk FremmedordbogJørgen Schack, Henning Spang-Hanssen, Karl Hårbøl (14) 0 Dansk Fremmedordbog er den største danske fremmedordbog.

    Ordbogen er gennemrevideret og ført up to date med nye opslagsord som:
    airbag, akupunktør, backup, cand.comm., EU, face-off, falafel, genkirurgi, pay per view, roadpricing, salmonella, you name it.

    Den elektroniske version af Dansk Fremmedordbog indeholder:
    • 50.000 opslagsord og 68.000 definitioner
    • Udførlige oplysninger om ordenes betydning, udtale, stavning, bøjning og oprindelse (etymologi)

    Retskrivningen er i overensstemmelse med den nyeste udgave af Dansk Sprognævns Retskrivningsordbogen (2001).

    Software: Aminova Consult ApS.

    Systemkrav:
    Microsoft® Windows® 98/Me, Windows NT® (service pack 3 eller højere) eller Windows® 2000/XP.

    IBM-kompatibel pc 500 MHz Pentium. 128 MB ram. Cd-rom-drev. Mus.

    Cd-rommen skal indsættes i cd-rom-drevet en gang om måneden, når programmet beder om det.

  •  
     
     
     
    Dansk-Engelsk/Engelsk-Dansk OrdbogDansk-Engelsk/Engelsk-Dansk OrdbogJens Axelsen (23) 2

    Med Gyldendals elektroniske ordbog bliver du hurtigt bedre til at skrive på engelsk og oversætte til dansk. Det er nemt at slå op, for ordbogen er altid tilgængelig på skrivebordet. På den måde sparer du tid og undgår fejl.

    • 110.000 opslagsord og 65.000 udtryk og vendinger
    • Find den rigtige oversættelse, mens du skriver
    • Slå svære engelske ord op, mens du læser på skærmen
    • Bøjninger til mange engelske opslagsord, bl.a. 400 uregelmæssige verber
    • Hør engelsk udtale til 50.000 opslagsord
    • Kompakt visning, der nemt kan integreres med andre programmer
    • Adgang til onlineordbog i et år fra ibrugtagning

    SYSTEMKRAV
    Microsoft Windows: XP eller Vista
    Mac OS X: 10.4.11 (Tiger) eller 10.5.6 (Leopard)

    LICENSVILKÅR
    Du skal acceptere licensbetingelserne under installationen for at kunne bruge programmet. Ved at bryde plasticemballagen accepterer du, at programmet ikke må installeres på mere end én pc.

    ANDRE ORDBØGER PÅ CD-ROM
    Dansk-Fransk / Fransk-Dansk
    Dansk-Spansk / Spansk-Dansk
    Dansk-Tysk / Tysk-Dansk

  •  
     
     
     
    Mit venskab med Jesus KristusMit venskab med Jesus KristusLars Husum (169) 17

    Nikolaj og Søs lades alene tilbage, da deres forældre dør i en trafikulykke. Deres forhold udvikler sig til at blive usundt symbiotisk og ondt. Nikolaj bliver voldelig og sygeligt afhængig af Søs. Og da han tæver sin kæreste Silje til ukendelighed, tager Søs i desperation sit eget liv. Kort efter bliver Nikolaj opsøgt af en skægget herre, der vil have ham til at lave sit liv om …

  •  
     
     
     
    Røde KaiRøde KaiSøren E. Jensen (60) 25

    I 23 år udlevede Røde Kai sin barndomsdrøm om at være kriminel. Løbebanen tog hurtigt fart, da Kai i 1968 - 21 år gammel - blev ansat som taxachauffør på Codan-Bilen på Vesterbro, fordi han havde en idé om, at det ville være en god adgangsbillet til Vesterbros underverden. Det skulle i den grad holde stik, for i løbet af bare et par måneder var Kai både luderkarl og guldrøver. Da Knud Thestrup året efter frigav billedpornografien blev Kai aktiv som booker til Københavns liveshows, og i 1971 blev han indehaver af Keyhole - det første liveshow på Istedgade nogensinde. Senere fulgte preludin- og hashsmuglerier, som i begge tilfælde førte til længere fængselsstraffe i henholdsvis Vridsløselille og Horserød, hvor han boede celle om celle med Mogens Glistrup.
       Røde Kai har deltaget i biljagter, han har været vidne til de tidlige rockeropgør, han har været bodyguard, og han har i et enkelt tilfælde endda været med i et tæskehold, men siden Kai i 1991 lagde sin kriminelle karriere på hylden, har han ikke stjålet så meget som en æske tændstikker. Alligevel fortryder Kai ikke sin kriminelle karriere, for som han selv udtrykker det: "Hvis jeg ikke havde været kriminel, ville jeg have været urobetjent."

    Kai Bo Rasmussen, født 1947. Har tidligere været beskæftiget som blandt andet taxachauffør, liveshowindehaver, dyrehandler, skibskok samt hash- og preludinsmugler. Driver i dag genbrugsbutikken Pinocchio til fordel for omsorgssvigtede børn.

    Søren E. Jensen, født 1965. Har blandt andet været fabriksarbejder, tombolaopråber, gadefejer og radiomedarbejder. Er i dag hjælpepræst i Hvalsø og Særløse pastorater.

    "Vi skulle ind og kigge, og vi gad næsten ikke. Men vi købte en flaske vodka, og så spurgte jeg min makker, om han ikke havde noget ild. Jo, svarede han og fiskede en tikronesseddel frem fra skjortelommen, som han holdt hen over stearinlyset, hvorpå han tændte min cigaret. Så sagde han: "Har du ikke lidt ild?" Jo, svarede jeg og tog 100 kroner frem og tændte sedlen og satte ild til hans cigaret. Bare for at markere, at jeg havde mere råd til at tænde hans cigaret, end han havde råd til at tænde min."
     

  •  
     
     
     
    Bunny Munros dødBunny Munros dødNick Cave (70) 10

    Bunny Munro sidder i underbukser på et hotelværelse sammen med en luder og taler med sin kone i telefonen. Hun er alene hjemme med deres ni-årige søn Bunny Junior, hun har ikke taget sine nervepiller og hun er bange, siger hun. For alting. Da Bunny næste dag kommer hjem, har konen hængt sig i soveværelset.

    Bunny Munro er rejsende i hudplejeprodukter til kvinder. Han sælger håndcreme, rensecreme, bodylotion og den slags. Bunny er kun optaget af sit eget begær, og ifølge egen selvopfattelse er han en utrolig charmerende fyr, der udstråler en seksuel magnetisme, som kvinderne slet ikke kan stå for. Men med konens død kommer hans liv imidlertid helt ud af kontrol.

    Bunny er ikke verdens mest nærværende far, men efter begravelsen tager han sønnen med sig rundt på arbejde. Bunny kører rundt og besøger sine kvindelige kunder, mens den ni-årige sidder i bilen og tilegner sig viden om verden ved at læse i det leksikon hans mor købte til ham, fordi han er så god til at huske. Men tingene lykkes mildest talt ikke så godt for Bunny. Hans job er én lang række af ydmygelser – og en brækket næse. I et forsøg på af få styr på sit selvværd opsøger han en kunde som hans ven Poodle har beskrevet som ”meget imødekommende”. Kvinden går da også i seng med ham, mens sønnen venter tålmodigt i bilen uden for. Men næste dag fortsætter ydmygelserne - mens Junior kun kan sidde og se på at hans far går mere og mere op i sømmene i forsøg på at holde sammen på sit miserable liv. Et liv der udarter til en vild rutsjetur fuld af sprut, begær og skyld – på flugt fra jaloux ægtemænd, psykopatiske mordere og hævngerrige spøgelser – og med døden som uundgåelig endestation.

  •  
     
     
     
    BørneneBørneneIda Jessen (46) 5

    Vi er tilbage i Hvium, den lille fiktive by ved Limfjorden, der også var det geografiske centrum i romanerne Den der lyver og Det første jeg tænker på. Visse personer går igen, andre er helt nye, tiden er delvis sammenfaldende (1992-2008) og handlingen dermed parallel, men bogen kan uden problemer læses selvstændigt.

    Solvej, der er i begyndelsen af 30’erne og uddannet sundhedsplejerske, kommer til byen og indlogerer sig i et lejet skovløberhus, fordi hendes eksmand, der har forældremyndigheden over deres fælles femårige datter, er flyttet til Hvium med sin nye kæreste. Solvej er desperat – hun har opsagt sit job på Sjælland, hun har brudt med den elsker, der var årsag til ægteskabets forlis og er over hals og hoved taget af sted, fordi hun ikke kan undvære sin datter. Hun bliver ikke godt modtaget af eksmanden og har i det hele taget svært ved at finde sig til rette. Det kniber med at finde et nyt arbejde, og hun chikaneres af en ukendt, der bl.a. tager livet af hendes kat. Det viser sig at være Søren Martinsen, der generer hende, manden, der formidlede lejen af boligen, og som hun i endnu et anfald af desperation har indledt et rent seksuelt forhold til. Søren er gift med Britta, som han dominerer totalt og i perioder også slår, men trods hans primitivitet kan Solvej ikke modstå ham. Da hun bryder med ham pga. af en mislykket graviditet, tager hans chikaneri fat, og hun ser sig nødsaget til at flytte fra skovløberhuset og ind til selve byen.
     Solvej får efter nogle måneders forløb arbejde og efter et par år får hun også datteren permanent, idet eksmandens nye forhold går i stykker, og han flytter tilbage til Sjælland. Samtidig møder Solvej den lokale skoleinspektør, Ebbe, og de flytter sammen i et trygt og godt forhold. Desværre kan de ikke få børn, da Solvejs seneste graviditet har medført, at hun er blevet steril.
     I bogens anden del flyttes fokus til Ragna, som vi kender fra de tidligere bind. Hun er gift med Pauli og bosat på hans store, gamle slægtsgård, Brogård, hvor hun sidder med tre børn og sin svagelige, sure svigermor. Hun faldt pladask for Pauli, da hun var sytten, men siden er lidenskaben unægtelig kølnet, men trods næsten afsky for Pauli vælger hun at blive i mange år. Da hun endelig forlader Pauli, falder han fuldstændig sammen i druk, men hun har styrke til at holde fast i sin nye tilværelse inde i Viborg. Ulykkeligvis sker der det, at Brogårds lade brænder og Pauli omkommer i flammerne.
     Manne, som også optrådte i de to foregående bind, er den tredje kvindeskikkelse, vi hører om. Hendes skæbne er forfærdelig: Da hun arbejdede i huset hos byens præst og hendes familie, kom hun til at køre præstens lille søn ihjel. Hun flygtede fra ulykken, hvilket senere førte til en fængselsstraf. Hun er mærket for livet og flakker lidt hvileløst rundt. Ingen ved rigtig, hvor hun er, og da der bliver fundet et kvindelig på Brogårds marker, er alle bange for, at det er Manne, der har begået selvmord. Det er gudskelov ikke tilfældet - mod romanens slutning bliver hun muligvis set i København.

    Solvej oplever mod romanens slutning det smertefulde, at hendes datter Christiane, der er blevet voksen og er flyttet sammen med Søren Martinsens ældste søn, Jon, slår hånden af hende. Hun anklager moderen for at have svigtet hende ved at gå fra hende og faderen pga. en elsker, hvad Solvej forsvarer sig imod. Samtidig har Christiane svært at klare, at moderen er kritisk overfor Jon,

  •  
     
     
     
    Dansk-Tysk/Tysk-Dansk OrdbogDansk-Tysk/Tysk-Dansk OrdbogHelmut Molly, Ingeborg Zint, Egon Bork, Jens Erik Mogensen, Elisabeth Møller, Holm Fleischer (13) 3Systemkrav til 1-bruger-version:
    Microsoft® Windows® 98/ME, Windows NT® (service pack 3 eller højere) eller Windows® 2000/XP.
    Microsoft® Word 95/97/2000 eller XP. IBM-kompatibel pc 500 MHz Pentium. 128 MB ram. Cd-rom-drev. Mus.
    SVGA-skærm med DirectX®-kompatibelt grafikkort med en opløsning på 1024 x 768 eller bedre og med 16-bit farveopløsning eller bedre.
    Den elektroniske version 3.2 af Gyldendals røde Dansk-Tysk Ordbog, 11. udgave, og Tysk-Dansk Ordbog, 14. udgave.

    Med Gyldendals elektroniske ordbog bliver du hurtigt bedre til at skrive på tysk og oversætte til dansk. Det er nemt at slå op, for ordbogen er altid tilgængelig på skrivebordet. På den måde sparer du tid og undgår fejl.

    • 153.000 opslagsord og 44.000 udtryk og vendinger
    • Find den rigtige oversættelse, mens du skriver
    • Slå svære tyske ord op, mens du læser på skærmen
    • Slå bøjningen af over 2.600 tyske verber op
    • Søg på opslagsord, udtryk og i fritekst med jokertegn
    • Kopier tekst fra ordbogen direkte over i dit dokument
    • Tilføj dine egne notater
    • Fungerer sammen med alle Windows®-programmer
    Bogskabet 3.2 af TEXTware A/S
    Firmaer, der ønsker at købe standard flerbrugerversioner til netværk eller løsninger, der tilpasses individuelt, bedes kontakte Gyldendal Ordbøger Salg.
    Tlf. 33 75 55 53 - Fax 33 75 55 77
    E-mail: ordbog@gyldendal.dk

    Support
    Tlf. 33 75 56 51
    E-mail: support@gyldendal.dk

  •  
     
     
     
    Kulturmødet på arbejdspladsenKulturmødet på arbejdspladsenBjørn Nygaard (0) 0

    Danske medarbejdere og ledere arbejder i stigende grad sammen med højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i og uden for Danmark, men kulturmøderne går langt fra altid som ønsket.  Både offentlige og private virksomheder bruger mange ressourcer på at tiltrække og fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft – fx læger, ingeniører og forskere – men mange tager hjem igen bl.a. pga. et utilfredsstillende socialt liv. Kulturmødet på arbejdspladsen handler om, hvilke værktøjer, processer og analyser medarbejdere og ledere kan gøre brug af for at skabe det effektive kulturmøde.

    Om vi som ledere og medarbejdere kan håndtere kulturmødet effektivt beror i reglen på tilfæl-digheder. Modsat vores kompetencer til at kunne håndtere faglige, økonomiske og ledelsesmæssige udfordringer, så er kulturmødekompetencen ikke noget, vi er uddannet i. Det beror på learning-by-doing. Men ofte er det ikke nok. Det er fx ikke godt nok, når danske ledere udelukkende gør brug af ledelsesmetoder udviklet i Danmark eller USA, medens deres medarbejdere i stigende grad kommer fra mange forskellige lande, og derfor er vant til andre måder at blive motiveret eller guidet på. Det er  én af årsagerne til at kulturmødet undertiden går galt og ender i konflikt. I andre kulturmøder udnyttes potentialet for samarbejde og innovation ”bare” ikke fuldt ud.

    Indsigt i andres kultur og ønsket om et ligeværdigt og respektfuldt møde er selvfølgelig vigtig, men langt fra nok til at skabe effektive kulturmøder på arbejdspladsen. Rigtig effektive kulturmøder opstår som regel først, når to arbejdskulturer bliver til én hybrid. Til noget nyt der er mere og andet end summen af de to kulturer. For at forebygge og håndtere konflikter i kulturmødet ude og hjemme, for at komme ind på livet af folk med en anden kulturel baggrund og for at skabe resultater sammen, er det nødvendigt at have værktøjskassen fuld af analyse-, kommunikations- og konflikthåndteringsværktøjer. Ambitionen er at Kulturmødet på arbejdspladsen gør læseren i stand til med denne værktøjskasse i hånden at handle mere kompetent i kulturmødet og til at assistere sin organisation med at udnytte multikulturaliteten bedre.
     

  •  
     
     
     
    Det blinde punktDet blinde punktJulie Hastrup (0) 0

    En kendt socialrådgiver findes dræbt på Kastellet i København. Hun ligger skjult i det høje græs ved voldgraven og bliver ikke fundet, før en gartner uforvarende kører ind i hende med sin plæneklipper. Rebekka Holm, efterforsker i drabssektionen ved Københavns Politi, bliver sat på sagen, men sporene er få.

    Samtidig ryster en serie brutale voldtægter den sommervarme hovedstad. Lignende voldtægter er kendt fra Sverige, og der er ingen tvivl – gerningsmanden er den samme. Mens Rebekka kæmper med efterforskningen, trænger personlige problemer sig på: for hvor er hun egentlig på vej hen? Og hvem er manden i hendes liv?

    Det blinde punkt er en psykologisk krimi om bestialske forbrydelser, seriøst politiarbejde og personlige forviklinger i et sommervarmt København.

    Julie Hastrup (f. 1968) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har bl.a. arbejdet på TV2/Lorry og Danmarks Radio. Hun debuterede i 2009 med bestselleren En torn i øjet, der er første del af hendes krimiserie om efterforskeren Rebekka Holm.

    Bogen er fremragende indlæst af Ellen Hillingsø. Hun er uddannet skuespiller fra Århus Teaters Skuespillerskole. Ellen Hillingsø er en
    af Danmarks absolut bedste indlæsere og kendt for sin bløde stemme og tydelige udtale.

     

     

     

  •  
     
     
     
    FilmleksikonFilmleksikonPeter Schepelern (0) 0

    Suverænt FILMLEKSIKON, der giver overblik over hele filmområdet - både personer og emner - instruktører, skuespillere, producenter, forfattere, fotografer, komponister, teknikere, såvel som filmlande, institurrioner, genrer, tekniske termer, teoretiske begreber, praktiske funktioner, fordelt på 4000 opslag, ledsaget af mere end 2500 illustrationer. Helt uundværlig for filmnørder og alle os, der elsker at se film - i biografen eller på tv.

  •  
     
     
     
    Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdomOm atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdomJan Sonnergaard (0) 0

    Da de bliver studenter i 1982, er nedtællingen allerede begyndt. De følgende år nærmer sig ubønhørligt ragnarok, og ved udgangen af årtiet er der kun få sekunder til klokken 00.00 og Day X.

    Ingen går fri. Høj som lav, klog som dum, rig som fattig - alle ved, at ingen vil blive skånet og at næste skridt vil være menneskehedens ophør og planetens totale udslettelse.

    Generationsroman om et tiår med punks, yuppier, bz'ere, one night stands, coke, skulderpuder, Porscher, storbyopstande, politivold ... og bomben!

  •  
     
     
     
    Livets ArabeskLivets ArabeskTom Kristensen (0) 0

    "Livets Arabesk" (1921) udkaster en vision af et København i en tilstand af kaos og revolutionært opbrud. Inspirationen hentede Tom Kristensen (1893-1974) i de nylige omvæltninger i Sovjet og Tyskland. Romanen giver et signalement af tiden efter 1. Verdenskrig som et grandiost og grumt karneval, gennemskåret af sociale og mentale kløfter. Overklassen er i indre forfald, og intellektuelle projicerer deres længsler efter forløsning over i proletariatet, som langtfra lever op til idealet om selvfornægtende, stålsatte klassekæmpere.
    Vi følger en række personer, nogle fra rigmandskvarterernes solside, andre fra avisernes halvverden eller fra brokvarterernes proletariske kælderdyb, hvis skæbner slynges sammen af en  blanding af sværmeriske og alt for menneskelige motiver.
    Sandheden ligger i excesserne i denne vildt fabulerende, ekspressionistiske roman. Alle sammenhænge opløser sig i uforudsigelige forløb, henlagt til et byrum, der selv fremtræder som grelle sætstykker, uden overgange og dybdeperspektiv. Men formår man ikke at afdække meningen med det hele, så kan man – som romanens forfatter – fascineret hengive sig til det kaotiske øjeblik fyldt med gru og disharmonisk skønhed.
     

  •  
     
     
     
    I den bedste meningI den bedste meningTine Bryld (0) 0

    I 1951 blev 22 grønlandske børn skilt fra deres familier og sendt til Danmark i familiepleje. De skulle påvirkes med dansk sprog og kultur, så de kunne blive spydspidser i den nye velfærdsstat, Grønland. Ved hjemkomsten fik børnene et chok: De havde glemt deres modersmål og var afskåret fra at tale med deres familier. Og i stedet for at vende tilbage til deres hjem, blev de indlogeret på Dansk Røde Kors’ nyoprettede børnehjem i Nuuk. Her indledte de nu en tilværelse som en lille, rodløs og marginaliseret gruppe i periferien af deres eget samfund. Hvert af disse børn lever nu med dybe ar på sjælen.  

    Tine Bryld har opsøgt de tidligere børnehjemsbørn og deres familier og lader dem fortælle deres personlige og dramatiske historier om ensomhed, identitetsproblemer og det at befinde sig på skellet mellem to kulturer – om konsekvenserne ved at være en del af et socialt eksperiment. 

    Bogen er rigt illustreret med både arkivfotos og Per Folkvers nye fotos af de 22 grønlændere. Den danner forlæg for Louise Friedbergs spillefilm "Eksperimentet", som har premiere i september, og som har bl.a. Ellen Hillingsø, Morten Grunwald og Kurt Ravn på rollelisten. Bogens forside er et stillbillede fra filmen af Christian Geisnæs.  

  •  
     
     
     
    Cornelius Krut 4 - Sagen om Frizellas forbandelseCornelius Krut 4 - Sagen om Frizellas forbandelseKirsten Sonne Harild (0) 0

    Cornelius og resten af klassen skal på besøg i Lulus cirkus’ træningslejr, og der går ikke lang tid, inden de to bogstaveligt falder over en mystisk sag, der bringer dem i kontakt med voodooposer, krystalkugler med skræmmende forudsigelser og ikke mindst den ultra-onde forretningskvinde og heks, Frizella, der har grundlagt et gigantisk imperium på uhyggelige eksperimenter.

    4. bog om Cornelius Krut og hans makker Lulu
     

  •  
     
     
     
    Din næstes husDin næstes husJette A. Kaarsbøl (0) 0

    Fornemmelsen af overfladiskhed og ligegyldighed har rødder i Laus Lindborgs barndom og kulminerer, den dag hans far dør af et hjertestop. Laus, der er enebarn og har mistet sin mor som ganske lille, er vokset op hos faren, en selvoptaget fantast, hvis egen karriere som arkitekt løb ud i sandet og gjorde ham til en bitter, indesluttet mand. Han har aldrig for alvor taget sig af Laus, og sønnens store succes i farens egen branche antænder tilmed en voldsom jalousi hos ham, og han forsømmer ingen lejlighed til at nedgøre Laus og hans arbejde.
     

    Farens eneste opførte bygning ligger i landsbyen St. Randing og har en del år fungeret som lokalbibliotek, men står nu ubenyttet hen efter en større brandskade. I en slags forståelse for sin fars drømme beslutter Laus, at faren skal begraves i St. Randing. Han kontakter stedets præst, Stig Hemmingsen, der først tøver, men accepterer anmodningen, da han opdager, at Laus er den kendte arkitekt Lindborg. Da præsten fortæller, at menighedsrådet har besluttet at opføre en ny sognegård og indrette den i Lindborg Seniors renoverede bygning, tilbyder Laus at levere tegningerne til sognegården kvit og frit, hvorpå han går i gang med at gennemarbejde farens oprindelige projekt.
    Menighedsrådet tager med respekt og taknemmelighed imod tilbuddet. Laus tager derefter orlov og flytter midlertidigt ind på kroen i St. Randing.
     

    Laus tilbringer det meste af sin tid i St. Randing sammen med præsten Stig, der fascinerer ham, fordi han åbenlyst besidder en række egenskaber, som Laus misunder. Gradvist opstår der et venne-konkurrenceforhold mellem de to vidt forskellige mænd, og efterhånden er Laus flere gange dagligt på besøg i præstegården, hvor han både benytter sig af internetforbindelsen og vaskemaskinen, men hvor den egentlige attraktion snart bliver Stigs smukke og langt yngre kone, Alma.

    Lydbogen er indlæst af  Morten Thunbo (f. 1966), der er uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater. Han har spillet mange klassiske og moderne roller på teatret og medvirket i film som Drabet og Fakiren fra Bilbao. Morten Thunbo er desuden kendt fra tv-serierne Sommer og Lærkevej. Morten Thunbos mørke og rolige stemme har gjort ham til en af Danmarks bedste indlæser og speaker.

     

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail