-
Del
Musikeren
Josephine Philip står bag Eventyret om Lily Bitten, der netop er udkommet som lydbog og som applikation til Iphone og Ipad. Senere på året kommer historien også som traditionel bog - men kun i et begrænset oplag.
Find og download
historien om Lily Bitten her (eksternt link til itunes).
Historien handler om elefanten Lily Bitten, der er vokset op i en myreslugerfamilie. Lily Bitten føler sig ofte udenfor i myreslugerfamilien, og derfor drager hun ud i den store verden med sin gode ven flodhesten Hippo Magi for at finde ud af, hvem hun egentlig er.
Eventyret er fuld af illustrationer af både etablerede og mindre etablerede kunstnere. Hvert kapitel er illustreret af en forskellig kunstner – kun de to hovedpersoners individuelle kendetegn – Lily Bittens sløjfe og Hippo Magis firkløver – går igen i alle kapitlerne.
Josephine Philip, der blandt andet er kendt fra duoen Jaconfetti, har fået Trentemøller til at lave underlægningsmusikken og samlet en række danske navne til at lægge stemmer til karaktererne. Udover Josephine Philip selv, kan man blandt andet møde Martin Brygmann, Szhirley, Blæs Bukki, Magnus Millang og Alberte Winding.