-
Del
Den danske krimidebut Svinehunde udkommer den 18. marts 2010, men allerede nu er bogen købt af forlag i hele 14 lande.
”Det er ikke alene sjældent, men meget sjældent, at forfatterdebutanter slår så kraftigt igennem i udlandet, før deres bog er udkommet på dansk”, siger Sofie Voller, senior rights manager i Gyldendal Group Agency.
Svinehunde er skrevet af søskendeparret Lotte og Søren Hammer. Ifølge de udenlandske forlags reaktioner, har de skrevet en krimi, der er ’meget stærk og aktuel’, ligesom forfatternes krimitalent roses.
Svinehunde er første bind i en krimiserie. Alle 14 lande har købt både første og andet bind i serien.
I september/oktober 2010 forventes bind to, Alting har sin pris, at blive udgivet.
Gyldendal Group Agency har fået henvendelser fra flere filmproducenter i ind- og udland.
Forhandlingerne er netop gået i gang.
Klik på bogen og smuglæs hvad det er de allesammen vil have: 