Læs artiklen

Fornem litteraturpris går i 2017 til Kaspar Colling Nielsen

Fornem litteraturpris går i 2017 til Kaspar Colling Nielsen

Holberg-medaljen går i 2017 til Kaspar Colling Nielsen, forfatteren bag romaner som DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 og DET EUROPÆISKE FORÅR. Dermed kommer Colling i meget fornemt selskab.

Hvis den danske forfatter Kaspar Colling Nielsen giver sig selv et ekstra klap på skulderen i disse dage, så er det ganske berettiget.

Ikke bare får hans seneste roman, DET EUROPÆISKE FORÅR, meget fornemme anmeldelser.

Han er også blevet udnævnt til 2017-modtageren af litteraturprisen Holberg-medaljen.

Formand for Holberg-komitéen dr.phil. Bent Holm siger:

»Holbergmedaljen 2017 tildeles forfatteren Kaspar Colling Nielsen for et fabulerende, samfundssatirisk forfatterskab, som folder sig ud i stort format i romanen ”Det europæiske forår”. Kaspar Colling Nielsen markerer sig i det litterære landskab ved en unik, kreativ fantasi og kritisk underfundighed udmøntet i en form for surrealisme, med tryk på ”-realisme”, der gør de dystopiske fantasterier ubehageligt nærværende. Hans nærmest videnskabelige eksakthed kobles med empatisk karaktertegning i undertiden hjerteskærende groteske situationer, kalejdoskopiske billeder af en civilisation, der lukker sig narcissistisk om sig selv.«

Statens Kunstfond donerer 75.000 kroner til medaljen.

Prisen gives til »... ... en dansk skønlitterær eller videnskabelig forfatter eller forfatterinde som en anerkendelse for et litterært eller videnskabeligt værk eller for den pågældendes forfattervirksomhed som helhed,« som der står i motivationen.

»... En vis åndelig forbindelse til Holbergs psyke ... bør tages i særlig betragtning,« står der også. 

Prisen er opkaldt efter Ludvig Holberg (1684-1754), en dansk-norsk forfatter, der betragtes som Danmarks betydeligste komediedigter. Han var også historiker, romanforfatter, essayist og en vigtig forløber for Oplysningstiden. 

Prisen er uddelt årligt siden 1934 og tildeles for en enkelt titel eller for et helt forfatterskab. Prisen uddeles normalt i begyndelsen af december, ofte på Holbergs fødselsdag den 3. december.

Holberg-medaljen gik i 2016 til Ivar Gjørup. Da var den på 75.000 kroner.

Blandt de tidligere modtagere er Dorrit Willumsen (2015), Benny Andersen (2001), Suzanne Brøgger (1992), Halfdan Rasmussen (1986), Klaus Rifbjerg (1979), Leif Panduro (1971) og Henrik Pontoppidan (1941). 

 

Find Kaspar Collings bøger her:

Tilføj til ønskeliste

Det europæiske forår

Tilføj til ønskeliste

Den Danske Borgerkrig 2018-24

Tilføj til ønskeliste

Mount København

Redaktionen anbefaler: