Læs artiklen

Meget mere end Langelinie og eventyrprinsesse: Den lille havfrue fortalt i 5 vigtige årstal

Meget mere end Langelinie og eventyrprinsesse: Den lille havfrue fortalt i 5 vigtige årstal

Havfruen på Langelinie i København har været en verdensstjerne siden 1952, hvor hollywoodfilmen »Hans Christian Andersen« med sine 6 Oscar-nomineringer kastede glimmer over H. C. Andersens eventyr. Professor Olav Harsløf lirker i sin biografi Den lille havfrue myterne op – her er 5 af de mange årstal i den store og mangegrenede fortælling om den lille havfrue.

1837 – En forlægger bestiller et eventyr hos H.C. Andersen

H.C. Andersens forlægger, C. A. Reitzel, havde brug for at holde navnet Andersen varmt på bogmarkedet efter succesen med romanen Improvisatoren (1835) og bestilte en række eventyr.

Under sit ophold i Paris under dannelsesrejsen til Italien havde H. C. Andersen stiftet bekendtskab med stjerneforfatteren Victor Hugos litterære program – at kombinere tidens liberale frihedsstrømning med romantikken. Forfattere skulle nu skrive om det politiske, det sociale og det erotiske. Andersen valgte af frygt for sin personlige sikkerhed at nøjes med de to sidste temaer.

Det blev til eventyrene om soldaten i Fyrtøjet, der sender hundene af sted efter prinsessen, så han kan kysse hende, og eventyret om Lille Claus, der belurer degnens og bondekonens hemmelige, amourøse måltid, om Rejsekammeraten, der pisker den sadomasochistiske prinsesse så grundigt, at hun kan blive en god kone for den gode Johannes. Og om Den lille Havfrues erotiske længsler – kulminerende i et »hellere død end jomfru«. 

1863 – Elisabeth Baumann maler en havfrue

H.C. Andersen havde et stort maleri af en havfrue hængende over sin sofa på sine skiftende adresser i Nyhavn og kvarteret omkring Kongens Nytorv. Det var veninden Elisabeth Baumann Jerichau, der havde malet det i 1863 og foræret ham det i 1868.

Maleriet gengav en svulmende nøgen kvinde med ynderne hvilende på en stenkumme i en månelys havoverflade. Om det er hale eller ben, der stikker under overfladen, kan ikke afgøres. Hun lignede på ingen måde eventyrets havfrue, men Andersen var dybt taknemmelig for billedet og sendte kunstneren et smukt takkedigt. Billedet hænger i dag i H.C. Andersens Hus i Odense.

Ti år senere malede Elisabeth Baumann endnu et havfruebillede.

Her var det sensuelt erotiske om muligt endnu mere fremtrædende med den sivomslyngede unge skønhed liggende i vandet på en baggrund af solopgang og eksplosive skyer. Brygger Carl Jacobsen købte straks maleriet til sit Glyptotek, hvor det hænger den dag i dag.

»Havfrue« af Elisabeth Bauman, 1873. Maleriet hænger på Glyptoteket i København.

1913 – Bryggeren og skulptørens hustru

Brygger Carl Jacobsen ønskede sig en skulptur af den kongelige solodanser Ellen Price de Plane i rollen som Den lille Havfrue i Fini Henriques og Hans Becks balletpremiere 2. juledag 1909. Og en skulptur lavet af billedhuggeren Edvard Eriksen fik han - men Eriksen havde (som altid) benyttet sin kone Eline som model, blot med tilføjelse af enkelte af danserindens ansigtstræk.    

Da Den lille Havfrue stod færdig i bronze i vandkanten efteråret 1913 inviterede brygger Carl Jacobsen til stort selskab i privatboligen på Ny Carlsberg. Efter middagen blev alle gæster kørt i hestevogne fra Valby og gennem byen til Langelinie. Bryggeren spulede havfruen med iskoldt vand fra en medbragt håndbrandsprøjte, mens han råbte: »Nu skal I se hende, når hun er våd!«.

Tv.: Brygger Carl Jacobsen. Foto: Det Kgl. Bibliotek. Th.: Billedkunstner Edvard Eriksen arbejder på skulpturen Haabet, 1904.

1924 – Havfruens søstre flytter ind i Roskilde

Langelinie-skulpturen Den lille Havfrue har tre søstre i Roskilde Domkirke.

I 1913, umiddelbart efter færdiggørelsen af havfrueskulpturen, fortsatte Eriksen med modellering af tre lignende, yndefulde skulpturer, der skulle sidde foran og ved siden af Christian IX og dronning Louises sarkofag, og som alle skabtes med hans kone Eline som model.

De tre »søstre« forestiller Erindringen, Kærligheden og Sorgen.

Sarkofagfigurerne kom først på plads i 1924, men uden kongeligt indhold i sarkofagen. Det skete først i 1937.

1989 – Disney puster nyt liv i eventyret

Tegnefilmselskabet lægger i 1989 sidste hånd på tegnefilmen The Little Mermaid, der er baseret på H. C. Andersens eventyret. Filmen vinder 2 Oscar-priser i 1990.

Det er første gang siden 1977, at en Disney-film gør sig fortjent til nomineringer i dén klasse, og filmen The Little Mermaid markerer en ny æra for tegnefilmsgiganten, der i årtier har kæmpet med fiaskoer og dårlige anmeldelser.

Få havfruehistorierne uddybet og få mange flere i bogen her:

Tilføj til ønskeliste

Den lille havfrue

Olav Harsløf

Redaktionen anbefaler:

Tilbage
next article