Disse 7 billeder fra Thule-fangernes hverdag på kanten af udslettelse vil tage pusten fra dig

Disse 7 billeder fra Thule-fangernes hverdag på kanten af udslettelse vil tage pusten fra dig

Fotograf Henrik Saxgren fremviser i Ultima Thule en fangerkultur, som er ved at forsvinde. Der er i dag under 200 fangere tilbage ved Thule. En kombination af kulturelle forandringer og klimaændringer truer naturen i området, og det er ikke usandsynligt, at fangerkulturen om 20 år er fortid.

Det har været et krævende projekt. 

I alt har fotograf Henrik Saxgren tilbragt mere end seks måneder blandt fangerne i Thule - fordelt på seks rejser gennem de seneste tre år - for at kunne få billederne til fotobogen Ultima Thule i hus.

Og at tage med fangerne ud på isen kræver sit - også i dag. Temperaturen er nede på -35 grader, og man sover på sin slæde eller i små telte på selve isen.

»Jeg er 64 år gammel og har kun kunnet foretage denne rejse, fordi jeg gennem tyve år har dyrket pafei, en kombination af kampsport og yoga,« siger Henrik Saxgreen.

På isen står man tidligt op, tager 10-15 kg. udstyr på ryggen, løber efter fangerne hele dagen, venter i kulden og sover på et hårdt leje ude på isen. Alligevel han mener ikke, at han kunne have foretaget disse rejser for ti eller tyve år siden: 

»Dengang havde jeg en rastløs, sitrende, ærgerrig energi. Projektet i Thule kræver tålmodighed, nærvær, en vilje til at vente i dage på, at intet sker. Så det var kun nu, lige nu, i det rette krydsfelt mellem, hvor jeg står mentalt, fysisk, aldersmæssigt og erfaringsmæssigt, at jeg kunne gennemføre dette projekt og lave denne bog.«

Her er 7 af bogens 94 billeder:

»Ultima Thule« er den klassiske geografis betegnelse for verdens yderste grænse mod nord. Antikkens filosofi og videnskab opererede med, at verden har en ydre grænse.

Da Knud Rasmussen og Peter Freuchen i 1910 oprettede en handelsstation ved Pituffik, blev det den allernordligste bebyggelse i Grønland og den alleryderste udkant af den grønlandske civilisation - den grønlandske verdens ende.

Det var derfor oplagt, at stedet kom til at hedde Thule. 

I bogens forord beskriver den dansk-grønlandske geolog Minik Rosing Ultima Thule således:

»På trods af sin klassiske geografiske titel er bogen Ultima Thule ikke en geografibog. Måske handler den ikke engang om en specifik egn eller for den sags skyld om et givet land. Bogen handler heller ikke om de personer, der optræder i dens billeder. Bogen handler om selve fænomenet menneskelighed.«

Find Ultima Thule og Henrik Saxgreens øvrige bøger her

Tilføj til ønskeliste

Ultima Thule

Tilføj til ønskeliste

Bus fra Bagdad

Tilføj til ønskeliste

Krig og kærlighed

Tilføj til ønskeliste

Eftersyn

Redaktionen anbefaler: