Gyldendals Skala-serie: Et bibliotek over oversete klassikere

Gyldendals Skala-serie: Et bibliotek over oversete klassikere

Sylvia Plath, Lucia Berlin og Francoise Sagan er nogle af de navne, der får nyt liv i Gyldendals serie, Skala - et rum for de bøger, som aldrig fik den status, de fortjente, da de først udkom.

Francoise Sagan (tv), Sylvia Plath (mf) og Lucia Berlin (th)

Det er umiddelbart vanskeligt at lure, hvad de tre første bøger i Gyldendal-serien Skala har med hinanden at gøre.

Sylvia Plaths Glasklokken fra 1963 har den depressive bostonpige Esther Greenwood i front og ikke ved første øjekast noget til fælles med de knoklende arbejderkvinder i Lucia Berlins Håndbog for rengøringskoner fra 1977 eller den lade, sensuelle stemning i Francoise Sagans Bonjour Tristesse fra 1954, hvor den udspekulerede Céciles sorgløse sommermåneder ved Rivieraen løber løbsk.

Men de har faktisk mindst én ting til fælles, fortæller en af seriens redaktører, Julie Paludan-Müller:

De har aldrig opnået den klassikerstatus, de fortjener:

»Skala-serien er et hjem for udvalgte litterære hovedværker fra det 20. århundrede, som enten er blevet glemt, overset eller dømt ude, eller som bare aldrig helt har fået den status, som de fortjener,« fortæller hun, der sammen med digter og redaktør Olga Ravn står for blandt andet udvælgelse, nyoversættelse og idéudvikling i serien.

Ideen til serien opstod, da de to kolleger arbejdede sammen om at genudgive Glasklokken og Håndbog for rengøringskoner som klassikere uafhængigt af hinanden. Her gav det pludselig mening at give dem et fælles rum at leve i - og at lade flere bøger få plads i samme rum. Her binder en ens grafisk linje dem sammen med en lærredsryg, lige som der er tænkt over størrelsen: I Skala-serien er der tre forskellige størrelser, og dermed kan de ved siden af hinanden i reolen i danne en lille trappe. Deraf navnet Skala, som er litterær direktør Johannes Riis’ påhit.

Men en slags oversethed er ikke alt, der kvalificerer til udgivelse i Skala, uddyber Julie Paludan-Müller:

»Et andet kriterium er, at en Skala-bog ud over litterær vægt også skal have en friskhed og kunne tale til et publikum i dag. Det skal være bøger, man har lyst til at læse lige nu og gerne tage med sig på ferie.«

Hvide mænd skriver jo partout ikke bedre bøger end resten af verden, men historisk har de haft bedst adgang til at skrive og blive udgivet

Nogle af bøgerne i Skala-serien har aldrig været oversat til dansk, andre har ikke været på hylderne hos boghandlerne i årtier. Det er en blanding af forfattere, som er ukendte for danske læsere, og forfattere, flere har hørt om, men måske aldrig fået læst – blandt andet fordi de ikke har været tilgængelige på dansk.

Det sidste gælder for eksempel I love Dick af Chris Kraus fra 1997, der udkom i Skala-serien i februar 2017.

»Den fik en noget kølig modtagelse, da den først udkom, men siden er den blevet en feministisk kultklassiker. Ifølge den engelske avis The Guardian er det en vigtigste bog om mænd og kvinder, der er skrevet i det 20. århundrede. I love Dick ligner intet andet, det er en helt vildt begavet roman og både sjov og tåkrummende læsning.«

Også forfatternavne som Joan Didion og Marguerite Duras får plads i Gyldendal Skala, og den kvikke læser har sikkert bemærket, at serien består af overvejende kvindelige forfattere. Kun én mand - Jean Genet, forfatter til Tyvens dagbog - har skrevet sig ind i Skala. Og kønsfordelingen har en simpel forklaring, når vi husker på det med at være overset:

Flere mænd end kvinder har allerede opnået klassikerstatus. J. D. Salinger, Ernest Hemingway, James Joyce, William Faulkner. Der er flere mænd end kvinder blandt de allerstørste stjerner på den litterære himmel.

Den himmel vil Skala-serien gerne tilføre noget nuance:

»Hvide mænd skriver jo partout ikke bedre bøger end resten af verden, men historisk har de haft bedst adgang til at skrive og blive udgivet og læst,« forklarer Julie Paludan-Müller.

Hun tilføjer, at Skala ikke er noget litteraturpolitisk projekt - det er en serie, der bygger på en undren over dette spørgsmål:

Hvorfor får nogle bøger klassikerstatus - og hvorfor bliver andre glemt?

Find Skala-serien her

Tilføj til ønskeliste

Tyvens dagbog

Jean Genet

Tilføj til ønskeliste

I love dick

Chris Kraus

Tilføj til ønskeliste

Bonjour tristesse

Francoise Sagan

Tilføj til ønskeliste

Glasklokken

Sylvia Plath

Redaktionen anbefaler:

Skala-seriens bøger bliver oversat til lejligheden af Danmarks bedste litterære oversættere.

Håndbog for rengøringskoner og I love Dick er nyoversat af Louise Ardenfeldt Ravnild, Bonjour tristesse af Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen, Glasklokken af Mette Moestrup og Olga Ravn. Tyvens dagbog er nyoversat af Niels Lyngsø.