Læs artiklen
Litterære tips

Sådan lykkes det Leine at skrive en bog om året

Sådan lykkes det Leine at skrive en bog om året

Turboforfatteren Kim Leines roman, De Søvnløse, blev sendt på gaden kun et år efter murstensromanen Afgrunden udkom. Da en forfatterkollega spurgte ham til formlen for den slags hyppighed, løftede han lidt af sløret. Læs med her.

Forfatter Maria Gerhardt er ikke den eneste, der har undret sig.

Hvordan kan den mesterligt skrivende og anmelderroste forfatter Kim Leine producere en roman om året? Sikket tempo!

Men hun var den første, der stillede os spørgsmålet. Det gjorde hun på Instagram, da vi annoncerede Gyldendals morgenarrangement, #forfattermorgen, hvor man kunne møde Kim Leine og høre om arbejdet med De søvnløse - hans seneste roman. Se samtalen mellem hende (@djunafar) og de andre følgere her på billedet her: 

 

En Leine-bog hvert eneste år er dog ikke helt korrekt, hvis vi skal være pedanter.

Et enkelt år udgav han to på et år (!), mens han holdt en mindre pause på tre år efter i hvert af årene 2007, 2008 og 2009 at have sendt bøger på gaden. Men nuvel. At Leines udgivelsesfrekvens er høj er vist ikke til diskussion. Så vi har spurgt ham på vegne af Maria Gerhardt og andre interesserede, hvordan man masseproducerer på den måde, og samtidig holder kvaliteten høj:

»Hej Maria.

Det er vigtigt for mig at lave nogle trygge rammer omkring skrivningen, en fast skriverytme, en forudsigelighed osv. Så skal jeg ikke diskutere med min hjerne hver eneste morgen om den skal gå ind på mit kontor og skrive. For det skal den! Og det er vigtigt at det rum hvor man sidder og skriver, føles som et rart rum. Det er vigtigt at man slapper af, evt. mediterer, derinde, hører musik osv. (pas på overspringshandlinger her!) Det er ikke en tandlægekonsultation, og det er heller ikke forhørslokalet hos KGB hvor man skal slæbes skrigende ind og smadret ud igen. Hvis hjernen opdager at det faktisk er rart at være her, lader den paraderne falde og begynder at samarbejde, og det går lettere. Det er ikke tandpasta vi skal klemme ud af en tube, det må gerne flyde af sig selv. Og når man når dertil, vil hjernen gerne derind om morgenen, hver eneste morgen. Den bliver faktisk ret sur, hvis den ikke får lov til at komme derind. Så etabler en skriverytme, lær at slappe af og lad det flyde som varm mælk. Det er mine råd.

Kærlig hilsen Kim
«

Kim Leine arbejder lige nu på bind 2 i sin Grønlands-trilogi - den som indledtes med den Laurbær-vindende Profeterne i Evighedsfjorden. Betyder statistikken så, at vi kan vente os bind 2, der foreløbig hedder Inferno, i 2017?

Det svarede Leine på, da interviewer og redaktør Simon Pasternak stillede ham spørgsmålet til #forfattermorgen.

Simon Pasternak: »Du fortalte mig, at du allerede har skrevet 150 sider til bind 2 ... Så hvad kan vi regne med, hvornår ligger den der - skal vi sige ... om et par måneder?«

Kim Leine (leende): »... Ej, jeg tror ... to år. Jeg har også en masse andre ting, jeg skal lave. Jeg skal for eksempel skrive en operalibretto ...«

Simon Pasternak (vantro): »...!«

Produktive Kim Leine (insisterende): »En norsk opera. Teksten til den. Det er altså rigtigt!«

Se hele samtalen mellem Simon Pasternak og Kim Leine lige her. Interviewet efterfølges af den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, der interviewes om biografien Ambassadøren.




Kim Leines bøger

Vis mere
Tilføj til ønskeliste

Skovpigen Skærv

Tilføj til ønskeliste

Afgrunden

Tilføj til ønskeliste

De søvnløse

Tilføj til ønskeliste

Profeterne i Evighedsfjorden

Tilføj til ønskeliste

Tunu

Tilføj til ønskeliste

Kalak

Tilføj til ønskeliste

Valdemarsdag

Redaktionen anbefaler:

Tilbage
next article