Læs artiklen

7 råd om at samle en klan når kræften rammer

7 råd om at samle en klan når kræften rammer

»Never walk alone« var mottoet i Rikke Kristine Nissens klan, da hun blev syg af kræft. Det er der kommet bogen Min cancer klan ud af – en guide til hvordan man med fælles hjælp kan holde fast i livet og hverdagen, når sygdom eller krise rammer.

Rikke er i midten af 40’erne, enlig mor og direktør, da hendes liv bliver vendt på hovedet: Hun opdager en kræftknude i sit bryst.

Hun indser hurtigt, at hun ikke kan klare det alene og samler en gruppe kvinder omkring sig, som støtter hende gennem hele sygdoms- og behandlingsforløbet. Med vagtplaner og skiftehold sørger Rikkes cancerklan for, at hun og hendes datter ikke på noget tidspunkt står alene. »Never walk alone« er deres motto.

Her er 7 råd fra Rikke Kristine Nissen, forfatter til Min cancer klan, om hvordan og hvorfor en klan kan hjælpe.

1) Lav en liste over dine begrænsninger
»Se i øjnene, at sygdommen er det vildeste kontroltab, og at du står over for en længere periode, hvor du vil være svag og have brug for støtte og aflastning i det daglige. Lav en liste over de ting, som du ved eller formoder, at du vil få svært ved at overskue. Det er lettere at spørge om hjælp, hvis du kan tegne et nogenlunde billede af opgaverne og omfanget.«

2) Husk, at klanen også er en hjælp for dine nærmeste
»Du vil sikkert erfare, at din krise også rammer din nærmeste familie. Det er en stor belastning for dine nærmest at se dig alvorligt syg. Og det slider på det overskud, I har brug for den næste lange tid. Derfor er din klans støtte og aflastning en vigtig håndsrækning til både dig og din familie.«

3) Saml dine styrker med det samme
»Ingen sygdomsforløb er ens. Og du kan ikke på forhånd forudse, hvornår i forløbet du får det svært. Det eneste, du ved sikkerhed, er, at det bliver drøjt, strækker sig over lang tid, og at din energi reduceres undervejs. Derfor skal du samle dine styrker og støtter fra start. Vent ikke, og fald ikke for fristelsen til at se tiden an. Måske vælter læsset allerede i morgen. Ræk ud til de af dine omgivelser, som bedst supplerer dig og din familie. Lav sammen nogle enkle og konkrete principper for den hjælp, du behøver, så dine hjælpere ikke skal gætte sig frem, og så du slipper for konstant at skulle bede om hjælp.«

Klanen stiftes med middag ude. Privatfoto.

Vent ikke, og fald ikke for fristelsen til at se tiden an. Måske vælter læsset allerede i morgen. Ræk ud.

4) Find ud af, hvem din klan er
»Min erfaring er, at opgaverne definerer, hvem det falder naturligt at spørge. Det er lidt som at skulle finde de bedste trædesteder, der kan lede dig tørskoet over åen. Det er de store, solide sten, der ligger nærmest, du vælger. Du har selvfølgelig brug for opbakning og selskab fra dine nærmeste venner, men du har også brug for konkret og praktisk aflastning i hverdagen. Overvej, hvem i din omgangskreds der er tættest på eller bedst til at hjælpe med de forskellige opgaver. Tænk over, hvor dine børn er trygge og tæt på deres normale hverdag. Og spørg flere, end hvad der måske i første omgang falder dig naturligt. Både du og din klan skal helst føle jer stærke fra start.«

5) Skab rammer og råhygge
»Formalisér din klan fra start. Nu skal alle, der hver for sig har sagt ja til at hjælpe dig, mødes i samlet flok. Det styrker fællesskabet, forpligter og skaber tryghed på én og samme tid. Og hvem ved – måske der endda mere hjælp på bordet, end du selv havde forventet. Husk også at tage initiativ til at gøre rare ting sammen undervejs. Din klan har meldt sig ind i din krise, og det er ikke altid lige opmuntrende. I har brug for sociale vandhuller, hvor I tager en pause fra hospitalssnak, kitler og livstruende sygdomme og bare nyder hinandens selskab. Det er en ventil og et pusterum, som både du og din klan har glæde af.«

Privatfoto.

6) Lav en vagtplan
»Din klans succes afhænger af god koordination; gerne i form af fælles kommunikationsveje og tydelige vagtplaner, som alle har adgang til, så længe det er nemt og overskueligt og let kan forenes med en travl hverdag. Min klan oprettede en Facebook-gruppe, som jeg ikke selv var medlem af. Den blev bestyret af vores koordinator, der gennem hele perioden sørgede for, at alle opgaver og hospitalstider var opdateret og listet kronologisk i et vagtskema. Her kunne medlemmerne melde sig til de opgaver, der passede ind i deres hverdag. Og når der opstod huller, sørgede koordinatoren for i god tid at ringe rundt og finde en ny løsning.«

7) Lad forbehold og facader falde
»Det er ikke nødvendigvis kønt at gennemleve et kræftforløb. Der er virkelig mange facader, der går fløjten undervejs. Sænk derfor fra start paraderne og luk din kreds af gode støtter helt ind. Kun med den gestus kan du forvente, at de kan følge med dig hele vejen. Du skal se på det som en god medmenneskelig byttehandlet: Deres hjælp fordrer din ærlighed. Og når du tør dele din angst og sorg, dine opture og nedture, kan både din familie og din klan bedre finde deres plads i din krise og være en reel støtte – og helt derude på kanten mellem liv og død, hvor ingen af os plejer at færdes.«

Med Rikke Kristine Nissens nu veloverståede sygdomsforløb som den røde tråd - suppleret maf interviews med sygeplejersker, læger terapeuter og klanmedlemmer - giver bogen Min cancer klan et ærligt og inspirerende indblik i, hvordan man med fælles hjælp kan holde fast i livet og hverdagen, når man bliver ramt af en livstruende sygdom eller livskrise.

Find bogen her:

Tilføj til ønskeliste

Min Cancer klan

Redaktionen anbefaler: