Læs artiklen

Kvinden, der blev unge Christian Mørks ven i 1984, viste sig at have en fortid som nazistikker

Kvinden, der blev unge Christian Mørks ven i 1984, viste sig at have en fortid som nazistikker

Tænk, hvis en du stoler på, viser sig at have en grum fortid? Det skete for forfatter Christian Mørk, da han var teenager. Romanen I GODE HÆNDER er inspireret af et bekendtskab, han gjorde sig i 1984.

»I 1984 gik jeg som 18-årig i alternativ behandling for min astma,« fortæller forfatter Christian Mørk.

Torsdag efter torsdag i over et år kom han i en mørk frederiksberglejlighed hos en kvindelig behandler, som kaldte sig for Annemarie Lenssinger. 

De blev hurtigt fortrolige venner.

»Men jeg fik ikke meget at vide om hende, ud over at hun havde været sygeplejerske,« siger Mørk, hvis astma kom i bedring af behandlingen. 

Kvinden døde i 1999.

»Men først i 2016 hørte jeg, at hun under Anden Verdenskrig havde været spion for nazisterne i Danmark.«

Mørk overvejede nøje sin reaktion på dét chok.

For det var utåleligt, at kvinden, som havde hjulpet ham hver torsdag i år, også havde været kæreste med nazisternes værste torturbøddel, Ib Birkedal Hansen.

At hun havde angivet mange danske modstandsfolk til tortur og død.

At hun derefter havde skiftet navn og gemt sig for omverdenen i sin mørke lejlighed, hvorfra hun sjældent gik ud.

At han havde været venner med én som hende.

Nu, i 2018, er Christian Mørks reaktion ude i romanform.

Køb bogen her

Tilføj til ønskeliste

I gode hænder

Christian Mørk

Romanen I GODE HÆNDER af Christian Mørk handler om den svagelige dreng Gustav, hvis fjerne politiker-mor ikke forstår, hvor meget hans skolekammerater piner og mobber ham.

Så Gustav søger trøst hos den alternative behandler, Agnes Loumann.

Loumann får hurtigt manipuleret med drengens tanker.

Og da hun indser, at Gustav ved et tilfælde har fundet en flig af hendes skjulte fortid, bruger hun en hemmelighed, Gustav har betroet hende i fortrolighed, til at sætte ham i klemme. 

Men Gustav har sin egen plan. 

Imens bliver de to ved med at mødes hver uge, og det psykologiske spil imellem dem udvikler sig til et spørgsmål om liv og død. 

I GODE HÆNDER er udforskningen af, hvad der kunne være sket, hvis Christian Mørk havde kendt til sandheden, mens han gik i behandling – og ikke først hørt om den mange år senere.

»Den kvinde, som jeg troede, jeg kendte, var min ven,« siger Christian Mørk. 

»Derfor var jeg nødt til at besvare spørgsmålet om, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg dengang havde kendt sandheden.«

Køb bogen her

Tilføj til ønskeliste

I gode hænder

Christian Mørk

Se her forfatterens intro til bogen forud for udgivelsen: 

 

Redaktionen anbefaler: