Skanderborg-drengen, der klædte Ingrid, prinsesserne og kendisserne på

Skanderborg-drengen, der klædte Ingrid, prinsesserne og kendisserne på

En af danmarkshistoriens største modeskabere kan man nu komme tæt på i den rigt illusterede portrætbog MODEKONGEN HOLGER BLOMForfatter Marianne Verge fortæller historien om drengen fra Skanderborg, der ikke vil overtage sin rige fars fabrik, men flytter til København, hvor han får sin egen modesalon. Der kreerer han enestående kjoler til de kongelige og unikke kostumer til feterede skuespillere. En fortælling om Danmark, om mode og et håndværk, som få i dag kender til. Om kvinder, mænd, passion og flere slags kærlighed. Og om en tid, der ikke længere findes.

HEROVER. Holger Bloms særkende var evnen til at drapere stoffet på kvinden og derved skabe kjolens form. ”Ritsch-ratsch” sagde det, når han uden mønster eller saks gik i gang med at rive stof af en rulle for at drapere en kjole. Men under de fine draperinger, der helst skulle se tilfældige ud, som var de "åndet på", lå hele hemmeligheden bag kjolens lethed: et personligt tilrettet korsetliv med stivere og et for af helsilke eller crepe de chine, som blev hæftet fast på korsetlivet ved hoften. Kjoler fra Holger Blom blev beundret for deres pasform, men kjolerne blev ikke syet, så de var behagelige at have på. Når Holger Blom havde taget kundens taljemål, trak han gerne tre centimeter fra, når kjolen skulle syes. Det krævede, at kvinden rankede ryggen og sugede maven ind eller bar et taljekorset under skørtet. Brystindlæg, stivere og andre tekniske finesser var med til at give den ønskede figur. Holger Blom kunne arbejde i timer på en kjole – forudsat at kunden kunne holde til at stå så længe – og hans arbejdsmetode involverede to taburetter i forskellig højde: én sad han på, når han draperede og hæftede på skørtet, en anden stod han på, når han arbejdede på overdelen. Han flyttede hele tiden på de to taburetter og gik i cirkler om kunden for at se kjolens proportioner fra alle vinkler, mens der blev rakt nåle ind mellem hans udstrakte fingre. Om morgenen var nålene blevet gjort rene af systuens elever, som sad ved et fad med sprit og tog én knappenål op ad gangen og tørrede den ren med en klud. Når Blom havde draperet modellen på kunden og set hende igen, og når kjolen var blevet klippet og riet på systuen, kunne de efterfølgende prøvninger foregå med hans førstedame. På billedet ses Sybille Schack ved indvielsen af den ny Langeliniepavillon i 1958 iført en Holger Blom-kjole af svagt gammelrosa silkesatin med en dyb, hjerteformet udskæring. At hun er tidligt gravid skjuler kaskaden af draperede folder over mave og hofter godt. Også den kjole blev bygget op over et corsageliv med indsyet bh. PRIVATFOTO FRA BOGEN.
HEROVER. Hvis elegance er et spørgsmål om at kassere, var Holger Blom ikke med på moden. Mens hans kjoler blev stadigt enklere og mere tidløse, var hans hjem det modsatte. Hans kærlighed til draperede stoffer viste sig i hele lejligheden, og selv det lille badeværelse var dekoreret med gule brokadegardiner, der hang i draperede folder fra loftet over badekarret. Han sagde selv: „Der er den mærkelige splittelse i mig, at jeg på trods af alle principper om enkelhed har en svaghed for tingeltangel. Jeg elsker denne stue, hvor det flyder med billeder på alle hylder og borde, og jeg så gerne, at der var dobbelt så mange. Jeg kan ikke fordrage at kassere ting, så det hober sig efterhånden op.“ Til højre for busten af Holger Blom selv ses et portræt af hans muse og meget nære, mangeårige veninde, skuespillerinden Bodil Kjer, som fik syet mange af sine kostumer af ham. PRIVATFOTO FRA BOGEN.
HEROVER OG NEDENFOR. 18. september 1964 i Athen kort før den daværende prinsesse Anne-Maries bryllup. Holger Blom blev udvalgt til ikke blot at sy brudekjolen, der fik høj talje efter græsk inspiration og et slæb på seks meter, men også kjolerne til brudens mor og søstre. Dronning Anne-Marie fortæller i bogen: ”Da brudekjolen var blevet bestemt, var det naturligt, at kjolen til brudens mor blev drøftet. Vi tre søstre var som børn ofte ens klædt, men vi fik tøjet i hver sin farve, så vi passede sammen, men alligevel havde noget for os selv. Det var min mor, der havde tildelt os hver sin farve, og det var vældig praktisk. Min ældste søster, prinsesse Margrethe, havde lyseblå, prinsesse Benedikte lyserød og jeg selv gult eller lysegrønt. Farverne fulgte os gennem hele barndommen, og de gik igen på alt, hvad vi havde og fik – selv på tandkrus og tandbørster. Dronning Ingrid fik tanken, at hun ville være klædt i den farve, hun i sin tid havde givet mig som barn, og hun fik syet en helt bedårende, draperet grøn kjole i silkecrepe hos Holger Blom. Mine søstre fulgte op på hendes idé og fik syet kjoler i de farver, der var deres”. I 1965 er Holger Blom i gang med arbejdet på en anden kjole til dronning Ingrid og ligger på gulvet foran hende for at tilpasse længden. Der får han det dårligt, og om natten dør han, 59 år gammel. FOTOS FRA BOGEN UDLÅNT AF MERETE WILKENSCHILDT: HENRI HANSEN
HEROVER. 2017 er en slags Holger Blom-år. Ikke blot udkommer Marianne Verges portrætbog, MODEKONGEN HOLGER BLOM. Museum Skanderborg åbner 7. oktober en stor udstilling om den berømte modeskaber i et samarbejde med Det Kongelige Teater. På udstillingen er det muligt bl.a. at nærstudere mange af de kostumer, Holger Blom kreerede til datidens store skuespillerinder, herunder især til veninden Bodil Kjer. I 1944 medvirkede hun i lystspillet Veninder på Det Kongelige Teater, hvor hun var iført en rød-lilla hjemmedragt designet af Holger Blom. Info om hvem, der bar hvad og hvornår blev syet ind i de dyre kostumer. FOTO: FREDERIKKE KROGH FOR MUSEUM SKANDERBORG.

Find bogen her

Redaktionen anbefaler: