Læs artiklen

Emilie Lilja om at være glad og stærk: Det er i selve balancen, at jeg føler mig stærkest

Emilie Lilja om at være glad og stærk: Det er i selve balancen, at jeg føler mig stærkest

I bogen HELLERE GLAD OG STÆRK END TYND OG SVIMMEL fortæller Emilie Lilja historien om hendes op- og nedture på rejsen til at arbejde som model, vlogger og influencer – og hun gør det uden filter. Her har hun svaret på 5 hurtige om styrke, inspiration og, hvad Emilie Lilja håber at læserne af hendes bog vil tage med sig.

1. Hvad er det vigtigste, du har lært det sidste år?
»Det vigtigste jeg har lært er at stole på mig selv, min mavefornemmelse og være helt i gennem mig selv som influencer på sociale medier.«

2. Hvornår føler du dig stærkest? 
»Jeg føler mig stærkest når jeg spiser sundt, træner, udfordrer mig selv psykisk og fysisk og drikker et dejligt glas vin til aftensmaden. Det er i selve balancen, at jeg føler mig stærkest.«

3. Hvis man kun har 5 minutter, hvilken træningsøvelse ville du så anbefale, man lavede?
»Jeg ville køre 30 sek. jumpsquats kombineret med 30 sek. push ups og 30 sek pause - det kan du sagtens svede af på 5 minutter!«

Foto: Polina Vinogradova

4. Hvordan er den bedste måde at bruge en søndag?
»Den perfekte søndag er en lang gåtur med min hund Torben, i solskin - for derefter at ligge og koble helt af med en pizza og noget bland selv slik på sofaen og se Modern Family.«

5. Hvem er HELLERE GLAD OG STÆRK END TYND OG SVIMMEL skrevet til? Hvem håber du mest vil læse den?
»Bogen er skrevet til den yngre generation, der måske synes det er lidt svært at være ung i dag, med fokus på de påvirkninger vi får gennem sociale medier, som fylder så meget i vores liv og let kan lede os i en forkert retning. Det er en inspirations- og motivationsbog til unge piger, som finder det spændende at leve et liv som influencer eller som model - et liv, jeg har levet de sidste 10 år. En ærlig historie om hvor hurtigt man kan blive ledt på afveje i livet og hvordan man kan komme tilbage igen til ens rette værdier og finde balance i livet.«

»Bogen er min historie uden filter, mine kampe og udfordringer - hvorfor jeg har valgt at leve som jeg gør og hvorfor det er det hele værd i sidste ende.«

»Mit budskab i bogen er, at de unge skal fokusere på at lære sig selv at kende, tro på sig selv og være stærke og glade, træne og leve sundt, men også give plads til at nyde livets goder og finde ud af, hvad livskvalitet er for den enkelte.«

Redaktionen anbefaler: