Læs artiklen

7 hurtige til Malene Sølvsten

7 hurtige til Malene Sølvsten

Hvor godt kender du egentlig Ravnemor aka Malene Sølvsten? Forfatteren bag RAVNENES HVISKEN og VERDEN STYRTER afslører blandt andet, at hun er totalt umusikalsk og vild med Instagram.

1. Beskriv Ravnenes hvisken-serien med én sætning.

En weird krimi om guder, hekse, clairvoyante og spøgelser i en provinsby i Nordjylland.

2. Hvilket råd ville du give til dig selv som ung?

Ro på. Du skal nok nå det hele.

3. Udover at skrive, hvad er så dit store talent?

Ret ubeskedent, så har jeg mange talenter. Jeg har været kunstmaler, sminkør på splatterfilm, jeg har en halv jordemoderuddannelse og en kandidatgrad i økonomi. Til gengæld er der også mange ting, jeg er virkelig dårlig til. Fx er jeg er totalt umusikalsk, et rodehoved, og så lider jeg af sceneskræk.

4. Har du et forbillede?

Jeg er gigafan af forfatteren Elizabeth Gilbert. Hun er en klog, alsidig, stærk og skrøbelig kvinde i én vidunderlig pakke. Jeg har også et girl crush på arkæologen Jeanette Varberg, for hun fortalte mig en masse detaljer om moselig, og det kan jeg slet ikke stå for.

5. Hvilken af de ni verdener fra dine bøger, ville du helst besøge?

I bog 3 kommer Anne til Valhal, hvor der er ottebenede heste, skjaldemjød, dans og musik, fantastisk mad og einherjer (de faldne). Der ville jeg gerne hen.

6. Hvad er det pæneste, nogen har sagt til dig?

Du er rar. Jeg synes, at det bedste, man kan være, er en flink person.

7. Hvad er din yndlingsapp?

Instagram. Jeg E.L.S.K.E.R. Instagram!

(Psst. Følg med i Malenes forfattereventyr på m.solvsten. Sølvsten opdaterer næsten dagligt, og svarer gerne på sine mange RAVNENES HVISKEN-fans’ spørgsmål om universet. Derudover kan man følge med i hendes researchture og skriveproces på RAVNENES HVISKEN 3, som udkommer til september 2018.)


Find Malenes seneste udgivelse her

Tilføj til ønskeliste

Verden styrter

Malene Sølvsten