Lisbeth Zornig Andersen

Beskrivelse

Lisbeth Zornig Andersen, født 1968, driver Zornig Consult, der rådgiver virksomheder indenfor it og ledelse på strategisk niveau. Dette med udgangspunkt i erfaringer hentet fra programmør- og chefstillinger i virksomheder som Codan, Danske Bank, KMD og Specialisterne.

Lisbeth Zornig Andersen var tidligere formand for Børnerådet og driver nu Huset Zornig. Ligeledes sidder Lisbeth i en række bestyrelser og Advisory Boards som Børnenes It-fond, It-universitetet, Det Sociale Netværk og Specialist People Foundation.

Lisbeth Zornig Andersen er derudover forfatter til en række bøger, som har fokus på udsatte børn og unge i Danmark, bl.a. den stærke selvbiografi ZORNIG- VREDE ER MIT MELLEMNAVN, hvor hun hudløst ærligt fortæller om en opvækst blandt vold og misbrug.

Læs mere

Seneste udgivelse

Zornig

Lisbeth Zornig Andersen har skrevet en ærlig til tider grotesk og ufrivillig morsom fortælling om at navigere i to så forskellige miljøer som middelklasse-København og underklasse-Nakskov, og om at leve med mistillid, skam, angst, søvnbesvær og grænseløshed som tro følgesvende i en verden, hvor karriere og familieliv også skal fungere.

Voksne Lisbeth tager et opgør med den unge Lisbeth og de skader, hun forvoldte andre, i kampen for at lande på begge ben i sit voksenliv. I efterskriftet er der henvisninger og tips til at mestre senfølger af seksuelt misbrug og til at være pårørende.

Bøger af Lisbeth Zornig Andersen