Kirsten Hammann

Beskrivelse

Kirsten Hammann, født 1965 i Aarhus.

Kirsten Hammann debuterede som forfatter i 1992 med digtsamlingen MELLEM TÆNDERNE, som sikrede hende Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrikere. Siden har Kirsten Hammann imidlertid udelukkende udgivet romaner.

Kirstens Hammanns første roman VERA WINKELVIR udkom i 1993. Det er en dagbogsroman, der skildrer et halvt år i titelpersonens liv med lak og lyserøde kjoler, frisørbesøg og rejser. Kirsten Hammann tegner ikke noget psykologisk portræt, men lader teksten og figuren pege tilbage på sig selv som konstruktion og fiktion. Siden har Kirsten Hamman udgivet seks romaner, herunder FRA SMØRHULLET fra 2004, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Bogen er en tragikomisk fortælling om det lykkelige ægtepar Søren og Mette. Da Mette bliver syg og forladt af Søren, skildres et menneske, der passiveres af en uoverskuelig virkelighed. FRA SMØRHULLET bliver således også Kirsten Hammanns bud på et generationsportræt. Kirsten Hammann udgav romanerne BANNISTER i 1997, BRUGER DE ORD I KAFFEN? i 2001, EN DRÅBE I HAVET i 2008 og SE PÅ MIG i 2011. I 2015 udkom ALENE HJEMME. Igen stiller Kirsten Hammann kritisk skarpt på samtiden og det moderne parforhold, denne gang i en på én gang humoristisk og nervepirrende uhyggelig indpakning. Kirsten Hammann har desuden udgivet børnebogen CHOKOLADEESKAPADE i 1998.

I 2011 modtog Kirsten Hammann desuden Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Derudover har hun bl.a. vundet Beatrice-prisen 2005 og Danske Banks Litteraturpris 2008.

Fotograf: Bjarke Johansen, 2015

Læs mere

Seneste udgivelse

Alene hjemme

Ny roman af forfatteren Kirsten Hammann, senest aktuel med romanen SE PÅ MIG.

Sara er i slutningen af trediverne, freelance-journalist og bor sammen med den fraskilte forretningsmand Philip i hans store herskabslejlighed i midten af København. Ovenover bor den smukke og lidt skøre Frederikke. Hver anden uge kommer Philips små døtre på besøg.

Sara elsker Philip. Det eneste der mangler er et fælles barn. Og at han var lidt mere hjemme.

En dag begynder maden at smage mærkeligt, og hun falder i søvn hele tiden. Så begynder hun at se syner. Eller gør hun?

Er der nogen, der prøver at stjæle hendes lykke?

 

 

Bøger af Kirsten Hammann

Tilføj til ønskeliste

Alene hjemme

Tilføj til ønskeliste

Se på mig

Tilføj til ønskeliste

Fra smørhullet

Tilføj til ønskeliste

En dråbe i havet

Tilføj til ønskeliste

En dråbe i havet

Tilføj til ønskeliste

Vera Winkelvir