Krisehæfterne

Pandora Blue Box. Atlantis-syndromet

Hent forside

”Jeg, Pandora, åbnede rent faktisk, og det kom ud. Det var anderledes end jeg troede.”

Kvinden Pandora forsøger i drømme at hævne en fortid med en dæmonisk mand, og samtidig bliver hun forladt af en anden mand. Hun skriver ensomhedens og tabets ritualer ned, forsøger at huske, forsøger at glemme, hun lægger planer og udtænker projekter, korresponderer, drømmer og diskuterer med sig selv, to veninder og en tredje mand. Indimellem taler et kor af børn.

Krisehæfterne er Ursula Andkjær Olsens første roman, en vild og knopskydende bog, en kærlighedsroman, en økonomiroman, en historie om at lukke op – for fortiden, hævnen, drømmene og fremtiden – som i bogens anden del spejler sig i et essay om de globale kriser og de helt lokale, om ensomhed, sorg og utopier.

Som et ekstra spor løber en billedserie gennem bogen: en række mystiske, blåsorte genstande, rum og landskaber – fotografiske arbejder af kunstneren Sophia Kalkau.

  • Antal sider472
  • Højde231 mm
  • Bredde159 mm
  • Dybde37 mm
  • Vægt887 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterUrsula Andkjær Olsen
  • ISBN9788702240238
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato08.09.2017

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ursula Andkjær Olsen

Ursula Andkjær Olsen, f. 1970. cand.mag. i musikvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet. 1997-1999 gik hun på Forfatterskolen.

I 2000 debuterede Ursula Andkjær Olsen som forfatter med digtsamlingen LULUS SANGE OG TALER. De følgende år udgav hun bl.a. digtsamlingerne ATLAS OVER HULLER I VERDEN i 2003 og HAVET ER EN SCENE i 2008. For den sidstnævnte digtsamling blev hun nomineret til bl.a.. Nordisk Råds Litteraturpris og præmieret af Statens Kunstfond. I 2016 udkom den illustrerede VI RUS SALVE, der er et samarbejde med billedkunstneren Stense Andrea Lind-Valdan, og i 2017 var Andkjær Olsen klar med sin første roman, KRISEHÆFTERNE.

I januar 2020 udgav hun digtsamlingen MIT SMYKKESKRIN, der var med fotografiske arbejder af billedkkunstner Sophia Kalkau. Og i september 2025 var de to atter aktuelle sammen, nu med dobbeltværket TRANSFORMATIONSMANUALEN og ÆSKEN MED FORVANDLINGER, der har genren "Poesi og spil".

Ursula Andkjær Olsen har også skrevet flere kammeroperaer, og gennem årene har hun modtaget en række priser og anerkendelser, blandt andet Carlsbergs idélegat 2001, Dan Turell-prisen 2006, Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris 2007 og Montanas Litteraturpris 2013.

Læs mere på ursulaandkjaerolsen.dk

Foto: Sara Galbiati, 2025

Bøger i samme genre